@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af The American

The American

Instruktør: Anton Corbijn

Medvirkende: George Clooney, Bruce Altman, Thekla Reuten, Irina Björklund

Genre: Drama, Thriller

Længde: 103 minutter

George Clooney spiller lejemorderen Jack, der konstant er på farten og altid alene. Han har netop overstået en opgave i Sverige, der endte mere voldsomt end forventet, og nu er Jack taget til en lille italiensk landsby for at gemme sig og komme ovenpå igen.

Jeg kan godt lide George Clooney, jeg elsker thrillers og mange film om lejemordere er rigtig gode. Derfor lød The American som en film jeg absolut bare skulle se. Traileren til the American viste en spændende film med lidt action, og selv coveret ser spændende ud. Det kan da kun være en super god film, eller hvad? Så da det blev muligt at se filmen til VIP forpremiere hos biozonen, ja så bestilte jeg da billetter med det samme!

The American

Jack (George Clooney) er den ensomme lejemorder, som har ladet ønsket om nærhed gå udover sit cover. Derfor er han nu nødt til at gemme sig i en lille italiensk landsby, men der er selvfølgelig lige et sidste job der skal udføres. Denne type film er som regel action thrillers der foregår i høj fart. Dette er absolut ikke tilfælde med The American. The American handler mere om stemning og fordybning, end den gør om handling og dialog. Hele filmens dialog kunne nok skrives på 2 A4 sider, hvilket giver et hav af lange scener uden tale. Disse scener er faktisk rigtigt flotte og stemningsfyldte, men man sidder hele tiden og tænker, “ahhhh nu må der godt snart ske noget”. Man sidder og venter på svaret på hvorfor har jeg lige brugt en time af mit liv på det her? Problemet er bare at man aldrig får det svar. The American virker som om den ikke rigtigt har nogen retning, og på mange punkter kunne der lige så godt være tale om at filmen var en dokumentar optaget med skjult kamera, hvor alt er kommet igennem uden filter.

Det virker meget som om at filmens instruktør, Anton Corbijn, har ønsket at lade det være op til os som puplikum, at stykke filmen sammen. Det bevirker så også at The American, på trods af sine kun 103 minutter, kommer til at føles som verdens længste film. Må indrømme jeg sjældent har kedet mig så meget under en film. Filmen har selvfølgelig sine gode momenter, Clooneys skuespil er rigtigt godt, stemningen er fantastisk, men hvor det i mange tilfælde ville gøre en film helt fantastisk, er det bare ikke nok i The American.

Hvis du er til denne type film, så skal the American nok være helt genial, men det er jeg så ikke. Forstå mig ret jeg elsker stemningsfyldte film, og fx er jeg stor fan af Michael Mann, som jo heller ikke ligefrem laver sprængfyldte actionfilm, men the American er den sidste Anton Corbijn film jeg nogen siden ser!

Vurdering: 1/6 stjerner

The American har premiere d. 14 oktober

Trailer til The American


Leveret af filmtrailer.com

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 1 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*