@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af Men in black 3 – herligt gensyn med gutterne i sorte jakkesæt

men-in-black-iii

I “Men in Black3” vender agenterne J (Will Smith) og K (Tommy Lee Jones) endelig tilbage… I tiden! Gennem de sidste 15 år har J efterhånden set flere utrolige ting end de fleste i forbindelse med sit arbejde for MIB, men selv ikke de mange aliens har forvirret ham så meget, som hans sky og indesluttede partner, K. Så da en morder fra fortiden bringer både K’s liv – og menneskehedens overlevelse – i fare, rejser agent J tilbage til 1969 for at redde sin makker og resten af verden, når han nu alligevel er i gang. Her møder han den unge agent K (Josh Brolin), og så får han endelig indblik i et par af de hemmeligheder, som vor tids K aldrig har fortalt ham…

Første gang vi så mændende, i de sorte jakkesæt som havde det kølige overblik, når det kom til aliens på jorden, var tilbage i 1997 i filmen Men in Black – filmen var et stort hit, og derfor blev det selvfølgelig også til en toer i 2002, med den lidt uopfindsomme titel Men in black 2 – ikke desto mindre var denne også helt ok, omend etteren i min verden var noget bedre! Nu 10 år senere er det tid til 3eren som fortsætter med de “opfindsomme” titler, men bare rolig, selvom filmen følger den samme opskrift som etteren og toeren, er det stadig god underholdning.

Som altid er jorden i fare, denne gang fra en invasion, som er gjort muligt fordi nogen har rejst tilbage i tiden og dræbt agent K. Dette skal selvfølgelig stoppes og agent J må bogstaveligt talt hoppe tilbage i tiden, hvor han bla. møder agent K i en ung udgave, og får en lidt større forståelse for hvorfor K er som han er.

Et herligt gensyn med mændende i sort

Selvom Men in black filmene aldrig har haft den dybeste historie, så har de altid været super god underholdning for mig, derfor så jeg da også frem til 3eren og et gensyn med agent K og agent J.

Det blev et herligt gensyn, humoren fra de tidligere film er bevaret, og samspillet mellem Will Smith og Tommy Lee Jones er super godt. Også Josh Brolin klarer den rigtigt godt som den unge udgave af agent K. I forvejen ligner han Tommy Lee Jones nok til at man godt kunne tro han var en ung udgave af agent K, men når først makeup er på plads og man ser måden han spiller og taler på, ja så er man ikke i tvivl, det er agent K som ung.

Det eneste man måske lige savner er et gensyn med hunden Frank, men man ser da et billede af ham, så lidt med er han da.

3d ikke nødvendigt, men det fungerer

Hollywood spytter jo den ene 3d film efter den anden ud, så MIB3 blev også i 3d – jeg vil bestemt ikke mene at det er et must at se den i 3d, men når det er sagt så er det lavet ret flot, og det giver lige lidt ekstra til filmen.

Samlet bedømmelse

MIB3 er super underholdende, og næsten på niveau med etteren. Humoren er igen hvad der holder filmen oppe, og specielt Agent Js (will smith) tilgang til tingene giver mange gode grin igennem filmen. Derudover får man forhistorien for Agent K og også lidt om agent J, så der er måske lidt mere dybde i denne film end i de tidligere. Vi så MIB 1 og 2 inden vi skulle se 3eren, og det var absolut en fordel, så er man hurtigere til at fange de mange referencer til de tidligere film, men man kunne også godt ha' set filmen uden at have kendskab til de forgående film

Martin Nielsen giver den: 4.5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Trailer til MIB III

 Facts om men in black 3

Men in Black 3
Titel: Men in Black 3  (Men in Black III)
Genre: Action, Komedie, Science Fiction
Medvirkende: Will Smith, Josh Brolin, Emma Thompson, Tommy Lee Jones, Jemaine Clement, Michael Stuhlbarg
Biografpremiere: 2012-05-24
Produktionsland: USA
Instrueret af: Barry Sonnenfeld
Spilletid: 120 min.
Produktionsår: 2012
Distributør: Sony Pictures
Officielt Website:www.sonypictures.com/movies/meninblack3

3 kommentarer

  1. Det er så fedt at der er kommet endnu en Men in Black. Første gang jeg hørte det havde jeg de tanker som man normalt har om en 3’er (ikke gode), men det er fedt at den har fået så gode anmeldelser – glæder mig til at se den :)

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide