@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af Battleship – Tankeløs action med underholdningsværdi

battleship

Krigsskibe fra alle allierede lande omkring Stillehavet er samlet til RIMPAC-øvelse ved Hawaii, da det sker: En invasion af fjendtlige rumvæsener slår ned i havet. Radarinstallationerne går ned og de teknisk avancerede fartøjer skal pludselig kæmpe i blinde mod den teknologisk overlegne fjende.
Ombord på de endnu kampklare skibe må besætningen tænke hurtigt. Søofficeren Hopper må lægge sit fjendskab med den japanske kaptajn Nagata til side, og de må arbejde sammen om at synke fjendens slagskibe.

Et brætspil er da det perfekte grundlag for en film!! Eller det var i hvert fald hvad Hollywood mente da de kom frem til filmen Battleship. Vi kender alle det klassiske brætspil sænkeslagskibe, og nu er det altså blevet til en film instrueret af Peter Berg (kendt fra bla. Hancock)

Fra brætspil til hjernedød actionfilm

Hvordan får man lige et brætspil til at være spændende? Jo det er ganske simpelt, man tilføjer selvfølgelig aliens! Det har virket før, fx i Cowboys &. Aliens (havde været lidt kedeligt hvis den bare havde heddet Cowboys ikke sandt?), og det virker da også langt hen ad vejen ganske ok i Battleship. Samtidig formår man i filmen at arbejde brætspillet ind i handlingen uden at det bliver plat.

Filmen har på ingen måder en dyb og bevægende historie, ej heller gennemarbejdet karakterer, som man virkelig føler med igennem filmen, nej faktisk så er historien lige så flad som i film som Transformers, og ja, jeg sad faktisk af og til og håbede på at aliensne ville vinde!

Når filmen alligevel virker ok, så er det simpelthen fordi den aldrig har forsøgt at være andet. Fra første  gang jeg så traileren, tænkte jeg “hjernedød action, som er godt at gnaske popkorn til”, og den film er der bestemt også plads til i min verden.

Rihanna, Taylor Kitsch, Liam Neeson og musik fra AC/DC

Rihanna i battleshipBattleship er sangerinden Rihannas filmdebut, og det er den perfekte film for sådan en som hende at afprøve hendes talent i. Kravene er ikke store, dialogen er ikke dyb, hun skal sådan set bare have attitude, og det klarer hun fint.

Den bærende rolle i filmen er spillet af Taylor Kitsch, som tidligere har spillet John Carter i disney skuffelsen af samme navn, samt Gambit i X-men Wolverine. Han klarer det egentlig ganske fint, men havde faktisk hellere set at rollerne mellem Taylor Kitsch og Alexander Skarsgård (kendt fra bla. True Blood) var blevet byttet rundt, det tror jeg personligt havde fungeret bedre. Liam Neeson er bestemt ikke en bærende rolle i filmen, men han er alligevel god for et par sjove indspark.

Musikken i filmen fungerer godt, og endnu engang bliver det fastslået at AC/DC Thunderstruck er det perfekte “nu-er-det-tid-til-at-sparke-røv” nummer, og når man spiller det nummer i en actionfilm, så får man automatisk lige lidt ekstra point i min bog!

Samlet bedømmelse

En god hjernedød actionfilm, som du skal se hvis du har behov for slet ikke at tænke, eller bare tænder på at se ting blive smadret. Synes du transformers var fantastisk, så er der god chance for Battleship også er noget for dig

Martin Nielsen giver den: 3.5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Battleship trailer

Facts om Battleship

Battleship
Genre: Action, Science Fiction
Medvirkende: Taylor Kitsch, Alexander Skarsgård, Brooklyn Decker, Liam Neeson, Rihanna
Instrueret af: Peter Berg
Spilletid: 131 min.
Produktionsår: 2012
Biografpræmiere: 12 april 2012
Officielt Website: www.battleshipmovie.com/

 

2 kommentarer

  1. Battleship var klart en positiv overraskelse synes jeg.
    Havde absolut ingen forventninger til den, ud over at den ville være hjernedød action, men synes egentlig at den klarede netop det meget bedre “end forventet”.

    Jeg synes den er klart bedre en Transformers – og det skyldes at jeg anser Transformers som værende noget for børn. Ok, nu kan man jo ikke snakke om, at nogen af filmene er “realistiske”… men HVIS man nu skulle sammenligne dem, så vinder Battleship på at være en smule mere “troværdig”.

    Ok, fair nok… jeg indrømmer det er mærkelige ord at bruge i denne sammenhæng, men I forstår forhåbentlig hvad jeg mener :-)

    Link til seneste blogindlæg: Nightwish

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide