@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af Salt – Actionfilm med handling

Salt

Instruktør: Phillip Noyce

Medvirkende: Angelina Jolie, Liev Schreiber, Chiwetel Ejiofor, Zoe Lister Jones, Gaius Charles

Genre: Action, Thriller

Længde: 100minutter

Angelina Jolie (Mr. & Mrs. Smith) spiller hovedrollen i den højspændte action thriller SALT. Som CIA agent har Evelyn Salt (Jolie) svoret en ed om pligt, ære og at tjene sit land. Men hendes loyalitet sættes på den ultimative prøvet, da en russisk afhopper anklager hende for at være hemmelig russisk spion. Lynhurtigt indleder Salt sit eget spil og undslipper ved hjælp af sine evner og mange års undercover erfaring. Men hendes bestræbelser på at rense sig for anklagerne bidrager kun til at skærpe mistanken til hende og mens jagten på hende intensiveres, står et overordnet spørgsmål tilbage: Hvem er Salt?

Actionfilmen SALT er blevet mødt af meget blandet anmeldelser, specielt fra de officielle medier. Derfor gik jeg nok ind til SALT uden de store forventninger måske endda med forventningen om en dårlig film, men jeg blev heldigvis ret positivt overrasket.

Ja SALT er en actionfilm, og på papiret kunne den let være meget handlingsløs. Men filmen er faktisk bygget op omkring en ok historie, som formår at komme med et par twists som man ikke lige havde set komme. Plottet i sig selv er selvfølgelig velkendt, men drejningerne i historien gør alligevel at det virker lidt nyt.

Angelina Jolie gør det rigtigt godt, og for mig er det absolut en af de bedste Angelina Jolie film. Men den bedste præstation i filmen leveres helt klart af Liev Schreiber, som spiller direkte fantastisk. Perfekt casting!

SALT bliver lidt en kvindelig udgave af Jason Bourne, og hvis du kunne lide Bourne Trilogien, så vil jeg mene at der er en god chance for du også vil kunne lide SALT. Bourne er stadig en væsentlig bedre film, men SALT er meget på samme præmis, her tænker jeg på masser af action men uden at være overdrevet. Biler eksploderer fx ikke i 1000 stykker bare ved at køre ind i en anden, måske lidt det man kunne kalde den gamle recept på en god actionfilm!

SALT er nok ikke en film, der vil gå over i historien, ej heller vinde nogen priser, men hvad gør det når man er underholdt fra start til slut. På intet tidspunkt under filmen følte jeg tiden gik langsomt, og kom aldrig til at kede mig. Samtidig sad jeg til slut og tænkte, hvis der kommer en 2er så skal den ses. Alt i alt en actionfilm lige over middel som sagtens kan anbefales.

Vurdering: 4½ / 6

Trailer til SALT


Leveret af filmtrailer.com

3 kommentarer

  1. Jeg så den i weekenden i biografen i Kolding, og jeg gik heller ikke skuffet derfra. Tværtimod.

    Jeg er faktisk meget enig i stort set alt hvad du skriver. Det synes jeg i øvrigt tit jeg er i dine anmeldelser. Lidt kedeligt måske, men alligevel bemærkelsesværdigt synes jeg. :-)

    SALT får også mine varmeste anbefalinger.

    Svar på kommentaren
  2. Takker Henrik, eller beklager hehe – men ja det lyder til vores filmsmag er ret ens.

    Normalt giver jeg ikke halve stjerner, men SALT krævede det – rigtig god underholdning som du også skriver

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Henrik Andersen Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide