@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af Need for Speed Shift til Xbox 360

Need for speed shift

Det er efterhånden rigtigt lang tid siden jeg har anmeldt nogle spil her på bloggen. Det skyldes simpelthen at jeg ikke får spillet meget for tiden, at ens XBOX larmer som et nedskudt propelfly fra 1. verdenskrig er en af grundende, en anden er simpelthen jeg ikke har købt nogle nye spil.

Nu har jeg dog haft lånt Need for Speed Shift af en kollega, og har været rimeligt hooked på dette spil, så derfor får du lige en hurtig anmeldelse.

Jeg er en af dem der har spillet alle versioner af Need For Speed, lige fra de gamle dos dage, til senest Need for speed undercover og nu Need for Speed Shift. Samtidig er jeg en af dem der har været voldsomt skuffet over de seneste NFS udgivelser, og ment at spillet faktisk bare er blevet ringere og ringere med tiden. Denne negative udvikling har været ret konstant, så var da også meget  i tvivl om jeg overhovedet gad at prøve Need For Speed Shift, for hvad var chancen for at der var sket noget positivt?

Måske bedste NFS udgivelse i serien

Jeg blev utroligt positivt overrasket over NFS: Shift, glæden ved NFS er tilbage. Hvor de seneste NFS har virket meget langsommelige, og utroligt ensformet, med fokus på alt muligt andet end at træde speederen i bund, er NFS: Shift på vej tilbage til hvad der virker. Fra du første gang trykker speederen i bund er du hooked.

Alle gimmicks som politi, medkørerer osv er væk, der er 100% fokus på race. Der er dog ikke tale om et 100% realistisk bilspil, men NFS: Shift lægger sig et sted mellem det realistiske og tilgængelige. Hvor realistisk spillet bliver afgøres af en testrunde, hvor spillet afgører hvor god (eller hvor ringe) du er, og herefter er du i gang med spillet.

Det første løb du vinder giver dig akkurat penge nok til at købe en spand af en bil som ikke nødvendigvis er drømmebilen, men jo flere løb du vinder jo flere opgraderinger, samt nye biler kan du købe, præcis som vi kender det fra tidligere udgivelser. Målet er NFS World tour, og for at komme hertil skal du vinde løb (mange løb) og optjene stjerner.

Som noget nyt bliver du undervejs inviteret til forskellige typer løb, hvor du ikke kører i din egen bil. Det kan fx være du bliver inviteret til et Bugatti Veyron løb, og så er det bare om at trampe speederen i bund og ramme de magiske 400km/t – disse løb gør spillet utroligt varieret, og ganske underholdende, omend det er meget kedeligt at komme tilbage til sin gamle spand efter sådan en tur.

En anden ny feature i NFS Shift, er at spillet undervejs aflæser din kørestil, her kan du køre aggressivt eller præcist, og du får også point for din kørestil. Du får bl.a. point for at holde dig på kørelinien, rene overhalinger og skuppe konkurrenter af banen. Dermed er der altid noget at hente, også selvom du måske ikke lige er på førstepladsen.

Grafikken i spillet er flot, men på ingen måder nyskabende, og det samme kan siges om lydsporet. Bilerne er flotte, lige ind til du har været ude og køre, for der kommer hurtigt skader, og disse ser faktisk ret realistiske ud. At spillet måske ikke har den mest nyskabende grafik og lyd, gør absolut ingenting, for det er farten i spillet der er vigtigst. Fartfornemmelsen er hele tiden til stede, og man kan direkte side og få nerver på når man pludselig er ved at miste herredømmet over sin bil og kun lige undgår at banke ind i en bjergside.

Eneste dårlige ved Need for speed Shift, er helt klart den manglende mulighed for splitscreen. Dette er desværre en udvikling man efterhånden ser i mange spil, alt multiplayer skal simpelthen foregå online. Dette er ærgerligt, for jeg spiller fx ikke voldsomt meget online, men kunne da sagtens finde på at tage en løb i splitscreen med en kammerat.

NFS: Shift er måske det bedste spil i NFS serien, omend jeg stadig husker NFS 2 som værende helt fantastisk. I filmbranchen snakker man meget om genstart af serier, og her er Batman Begins nok en af de mest succesfulde. Jeg vil helt klart mene at NFS: Shift kan sammenlignes med Batmans re-launch. Spillet har fanget mig, og selvom jeg kun havde lånt det i første omgang, har jeg nu også købt spillet. For første gang i lang tid har jeg rent faktisk lyst til at tænde min Xbox

Vurdering: 5/6 Stjerner

Trailer til Need for Speed Shift

Køb Need for Speed shift her:

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

2 kommentarer

  1. Jeg har spillet næsten alle NFS udgivet spil, og denne ene var helt sikkert en af ??mine Foretrukne. Personligt den gamle PS one-spil var det bedste NFS.

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide