@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Hitman The movie

I går blev det så endelig til at se den længe ventet Hitman. Må indrømme jeg gik ind til filmen med stor skepsis, og var overbevist om at den ville være et totalt flop. Jeg vil sige den overraskede trods alt positivt, men mere om det senere.

Spiller ikke den store mængde computerspil, og har faktisk heller aldrig gjort det, men lige nøjagtigt Hitman spillene har jeg altid spillet, og været en stor fan af, så havde selvfølgelig min helt egen mening om hvordan en filmatisering af spillet burde være. Og jeg tror det er her det går galt, fordi jeg var absolut ikke overdrevet imponeret af filmen. Det er en flot film, gode actionscener og flotte eksplosioner. Men, for der er et men. 47 (Hitmans kodenavn) bør være kold og kynisk, og frem for alt en snigmorder. I filmen virker han som en anden Rambo som skyder alt på sin vej, og gerne så larmende som muligt, og det er det som ikke holder i forhold til spilene.

En overraskelse var Timothy Olyphant i hovedrollen som 47. Har hele tiden ment han var den forkerte at vælge til at spille Hitman, men han gør det trods alt ok, og han leverer det mest solide skuespil i filmen, hvor mange af de andre skuespillere falder helt igennem. Dog vil jeg stadig mene at man kunne ha’ valgt en anden og bedre person til rollen.

Der bliver selvfølgelig også tid til en lille kærlighedshistorie i filmen, som for mig og se kun er med for at appelerer til et bredere publikum, og det skal der også være plads til, og det er måske også lige nettop i denne indbyggede kærlighedshistorie 47 kommer til sin ret og viser sig som værende kold og kynisk, dog knækker filmen her så bare til sidst, hvor han igen bliver en lille sød hundehvalp som selvfølgelig skal hjælpe kvinden.

Alt i alt vil mit bud være at denne film er bedst hvis man ikke er stor fan af spillene, men jeg vil give den 2-3 ud af 6 stjerner, da den trods alt overraskede mig positivt.

 

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 3 ud af 6
starstarstarstarstarstar

1 kommentar

  1. Skrevet af Mikael  d. 30/04/2008 kl 06:48

    Filmen viser også glimrende kombination af forskellige klassiker her i blandt ses sorte stromtropper og Hitman selv som en turtle lignende padde til sidst i kirken.
    Det bedste er dog stadig maskerne som militæret har på udenfor kirken. Så bliver det ikke bedre…

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*