@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Bandidas

Hovedrollerne i denne film er besat af Penelope Cruz og Salma Hayek, som spiller to meget forskellige damer, som, pga den lokale tyran i en lille mexikansk by, bliver nødt til at samarbejde for at overvinde denne fælles fjende. Den fælles fjende er Tyler Jackson (Spillet af Dwight Yoakam), som er bankmanden der forsøger, at overtage alle gårde i omegnen for at få plads til den nye jernbane – hmmmm, det lyder da som et bekendt plot linje gør det ikke? Den eneste måde at overvinde denne fjende på, er åbenbart at stjæle penge fra alle Tylers banker, endnu engang måske ikke det mest originale plot – men igen så er de mest velafprøvede tit også det der fungerer.

Filmen kan bryste sig af at tilhøre genren "Action-komedie", og den er da også ret morsom til tider- men så meget action er der nu heller ikke i den, og der er for lidt humor til, at kalde den ren komedie. Dette betyder at filmen til tider bliver en anelse lang, og det kommer til at virke som om forfatteren til manuskriptet ikke helt kunne bestemme sig, om han skulle hælde en ekstra portion humor eller en ekstra portion action i – efter min mening ville det ha’ været rart hvis han havde tømt begge flasker ned i manuskriptet!

For mig at se er filmen ikke dårlig, men absolut heller ikke noget man må ha’ stående på sin DVD hylde, en god søndagsfilm, altså en af de film man ser og ikke rigtigt ser alligevel! 3/6 stjerner fordi når den bliver kedelig er der jo altid Cruz og Hayek som viser sig frem:

Penelope Cruiz Salma Heyek

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 3 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*