@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Så spam mig dog ordenligt! Og drop linkbuilding til en femmer

Kommentarspam

Jeg har før snakket om spam her på bloggen (Hvornår er en kommentar spam?), primært manuelt kommentarspam – noget som kan være utroligt svært at komme udenom, specielt når man som jeg kører med dofollow principper (Få linklove når du kommenterer på min blog).

Noget kommentarspam er faktisk ret intelligent og svært lige at gennemskue i første øjekast. Eksempler på dette er folk der rent faktisk skriver en semi ok kommentar, og så underskriver sig som “Bob fra Super produkt” (eksempel). Hvad man skal gøre når man modtager denne slags spam, ja det er svært at sige, hvis kommentaren er ok, har jeg besluttet mig for jeg er ok med det- og ellers ja så må man jo enten slette kommentaren eller give den en nofollow så linket ikke betyder noget.

På det seneste er jeg dog blevet spammet af nogen som absolut må kaldes amatørlinkbuildere eller måske blot amatører.  Denne type spam havde jeg ingen tvivl om hvad jeg skulle gøre med, måtte simpelthen dele det med dig, alt andet ville være at snyde dig for et godt grin, så her er et par eksempler på kommentarer jeg har fået på det seneste:

 

tekst to put in tekst blog:  Jeg har fundet en fin side hvor man kan vælge imellem forskellige fagforeninger

Jeg er utrolig glad for mit nye [tv|stereo anlæg|computer] fra [shop-name]det var helt vildt billigt og godt

 

Ovenstående to eksempler er taget direkte fra min database – jeg har altså ikke ændret eller manipuleret med noget som helst – og det skal siges det er fra to forskellige (begge har prøvet at spamme flere indlæg).

Førstnævnte ser ud til at det blot er gået en anelse for hurtigt, mens nr to da helt sikkert er gået meget for stærkt, eller også har personen slet ikke haft forståelse for hvad der var meningen, indlæg nr 2 var faktisk endnu mere komisk da website der var opgivet var www.[shop_url].dk

Hvis man skal ud og spamme, hvorfor så ikke gøre det ordenligt, ovenstående virker primært som nogen der bliver betalt pr link de skaber, og er fløjtende ligeglade med kvaliteten, personligt ville jeg da være meget ked af at have betalt specielt for link #2.

35 kommentarer

  1. Hey Martin

    Fedt indlæg :-)

    Ja det er faktisk utroligt at nogen er så fantasiløse hvis de virkelig gerne vil have et link til deres firma eller blog. Jeg kører selv med dofollow på min blog og giver lidt linklove til dem der kommenterer. Men jeg har ligesom dig også måtte sætte nogen kriterier op for hvornår det er kommentarspam og hvornår det er ok.

    Endnu er det heldigvis ikke så slemt, men det er da sket et par gange at jeg har valgt at fjerne kommentatorens link eller helt slette kommentaren fordi jeg syntes det var lidt for åbenlyst hvorfor de skrev.

    Men tak for grinet. Det er altid sjovt at se hvad linkspammere finder på af ideer :-)

    Du får lige et retweet med fra mig også.

    Svar på kommentaren
  2. Velbekomme, synes selv det var et godt fredagsgrin :-)

    Det er absolut heller ikke fordi det er slemt her, der har været enkelte brugere der har misbrugt det – men ikke noget voldsomt – noget andet jeg ikke forstår er at det er tydeligt at mange af dem der så prøver de finder de ældste indlæg på bloggen, i håb om jeg så ikke ser deres kommentar.

    Svar på kommentaren
  3. Jeg fik mig lige et godt grin.

    Jeg har endnu ikke haft så uintelligente spam beskeder, kun de “almindelige”. (Hej, godt indlæg, se min hjemmeside [link til deres hjemmeside] )

    Håber næsten på at få nogle lignende spam-beskeder.

    Svar på kommentaren
  4. *LOL*
    Du har ganske ret Martin. Det er sjovt som nogle folk er SÅ uopfindsomme.

    Jeg får også selv nogle stykker om ugen, hvor det er helt åbenlyst at de bare vil have et link til deres produkthjemmeside. Specielt “elsker” jeg dem, hvor forfatterens navn = produktnavn. Den slags bliver altid slettet. Kan godt være jeg er snobbet, men hos mig er det kun personer der må kommenterer… ikke produkter 😉

    Svar på kommentaren
  5. Kan godt forstå du føler dig snydt Michael, det her er jo spam af højeste kvalitet og yderst morsomt. Skal nok skrive hvis der kommer flere af samme kvalitet

    @Jan helt enig, men kommer som sagt også an på om de ellers skriver noget fornuftigt – så bliver jeg mere medgørlig

    Svar på kommentaren
  6. Det er ret sjovt – men faktisk var det endnu sjovere, da nogle amatører for få måneder siden “opdagede” muligheden for at få links via kommentarer, og derefter kommenterede flittigt rundt omkring med mange forskellige navne. Men med samme Gravatar 😉

    Pludselig havde den samme person navne a la biobrændsel, ferierejser og hvad ved jeg.

    Verden er et pudsigt sted at være – og et sjovt sted at kigge på :-)

    God weekend!

    Svar på kommentaren
  7. Heh, sjovt. :-)

    Jeg synes også, at jeg i højere grad oplever kommentar-spam fra/på dansk.

    Er det kun hos mig eller er det en stigende trend i andre også oplever?

    Jeg har dog ikke oplevet bommerter ligesom de to eksempler, du kommer med. Men en bommert jeg har set indimellem, eller i hvert fald dårlig lavet spamkommentar, er kommentarer (med dansk tekst), som linker direkte til det firma eller website, som skal boostes.

    Det er ikke bare dumt – det kan også koste mange penge for det firma 😉

    Svar på kommentaren
  8. @Frank ja det må næsten være det der er tilfælde, specielt den sidste

    @Rosenstand, mener bestemt jeg har været ramt af den person også, men havde så ikke bidt mærke i gravataren, men det er da om noget lige så sjovt og underholdende

    @Martin ja jeg oplever det faktisk også, mit spamfilter fanger faktisk alle udenlandske forsøg, stadig væsentligt flere af disse, men procentvis haler de danske spammere faktisk ind på de udenlandske her på bloggen, Rosenstand har jo også fortalt alle hvor vigtigt det er med indgående links 😉

    @Kevin, ja lige præcis Mia – men ser ud til hun/ham/den/det har fået styr på hvad der skal med i kommentaren og hvad der er instruktion

    @Kim, ja det er svært at løbe fra må man sige, håber der kommer mere af den slags gode underholdning i fremtiden

    Svar på kommentaren
  9. Jeg synes selv det er mere frustrerende end det er sjovt med spam indlæg på ens blog.
    Jeg ved godt at det til dels også er for at få noget dynamisk indhold på ens side at man har kommentar funktionen, men for mig er det lige så meget for at få en konstruktiv debat ud af indlægget, og måske endda at blive klogere.

    Svar på kommentaren
  10. Mia kommer vidt omkring – hun må da være lidt af en tøjte når hun nu ikke kan holde sig til en blog :-)

    @Mikael tjae, spam er jo desværre nok kommet for at blive, de 10 sek det tager at fjerne en spam kommentar eller 2 kan frustrerer ikke mig voldsomt, specielt ikke når de så er underholdende som disse. Klart det som du siger ikke er derfor man ønsker kommentarer, men netop for at skabe debat og blive klogere

    Svar på kommentaren
  11. Skrevet af Frank  d. 20/02/2010 kl 20:26

    Da jeg startede med at blogge var det med hensigt på at lære noget om optimeringsverden. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at man kunne få linkjuice den vej.
    Da jeg fandt ud af det var det jo en slags win win situation for mig. Jeg lærte om jeres verden og fik samtidig lidt linkjuice.

    Men hvorfor har i så egentlig dofollow på. Hvis i ikke havde det, vil i så ikke være fri for disse personer som “Mia”?

    Så lige et lærlinge spørgsmål. Som sagt er jeg meget ny i denne verden, så hån mig ikke for dette spørgsmål eller gær det:-) Hvordan får man et billede på, når man kommentere på en blog?

    Frank

    Svar på kommentaren
  12. @Frank det nemme først, de små billeder er gravatars som registreres til din email på http://www.gravatar.com

    Og mht til dofollow, jo langt det meste manuelle kommentar spam ville forsvinde hvis man kørte med nofollow. Min holdning er dog, jeg gerne ville give lidt linkjuice til dem som deltager aktivt og bidrager positivt til debatten her på siden. Siden jeg startede på dette har det da også givet en del flere kommentarer end før.

    Men man skal så også være villig til at tage spammen som den kommer, og som jeg ser det er det ikke så problematisk, får ca en 1-2 stykker af disse om ugen, ud af ca 200 besøg om dagen, så jeg kan sagtens overleve at slette disse manuelt, jeg tror så dog der er andre som er meget hårdere ramt end mig, fx hvis man bliver listet på diverse fora som dofollow blog, så kommer spammerne vidst rendende

    Svar på kommentaren
  13. Skrevet af Frank  d. 21/02/2010 kl 10:58

    Ahhh når så det er det gravatar er. Har tit tænkt over det.
    Ja okay hvis det giver flere besøgende og mere debat kan jeg selvfølgelig godt se det smarte i det.
    Tak for dagens lektion

    Frank

    Svar på kommentaren
  14. Skrevet af Thomas  d. 19/03/2010 kl 12:16

    Jo men helt ærligt, ville det ikke være nemt at komme over. Blot fjern muligeheden for at skrive et link. I stedet for at man skal skrive ? virker underligt ik.
    Jeg mener hvis man ikke kunne få sit link med hvor mange mon så ville skrive :)

    Svar på kommentaren
  15. @Thomas
    Der ligger jo lidt af en handel bag en kommentar:
    “Hvis DU skriver en kommentar hos mig, linker JEG tilbage til din side som tak.”

    Backlinks er et ganske reelt og attraktivt betalingsmiddel – for begge parter. For mig som “udbyder” af kommentartjenesten, giver det mulighed for, at flere vil kommentere på min blog, hvilken kan medføre mere aktivitet på min blog (flere kommentarer, besøgende => ANNONCEVISNINGER eller KONVERTERINGER). Og jo mere kommenteret et indlæg er, jo flere vil kommentere det.

    For dig som kommentarskriver får du gjort opmærksom på dig selv = du får eksponering. Og hvis der nu sidder en og læser dit indlæg, kan det være, at vedkommende får lyst til at kontakte dig (fx med henblik på at købe dine ydelser), og så er det nemt at lokalisere dig.

    Det handler om internetøkonomi, og der er noget i dette for begge parter – derfor :-)

    Svar på kommentaren
  16. Skrevet af Bredsaal  d. 24/03/2010 kl 14:34

    Hej [Martin|Ingolf|Knud]!

    Jeg syntes [ikke] [godt|dårligt] om [din|Deres|denne] [blog|artikkel|skrivelse], må jeg [have|få|bede om] [lov|tilladelse] til at [citere|linke til|bruge materiale fra] [den|denne].

    Jeg håber at det var spam nok. 😉 Spøg til side. De fleste spam-kommentarer er lette at gå henover, men fra tid til anden modtager man altså et par stykker der er lige til at grine ad.
    Specielt hvis den der spammer har gjort sig et forsøg på at få kommentaren til at lyde “rigtig” men hvor indholdet på bloggen slet ikke passer til.

    Jeg modtog en for et stykke tid siden, der lød i retning af “Interessant, dette bringer spændende emner op” – på en liste over dofollow blogs. :-)

    Svar på kommentaren
  17. Skrevet af Camilla  d. 11/07/2010 kl 11:50

    Jeg har netop aktiveret dofollow på min blog og har allerede modtaget adskillige engelske kommentare – Spam. Så på et tidspunkt at man kan få et plugin, som gør at ens links først bliver dofollow efter nogle indlæg. Nogen som ved hvad det hedder? Tror at man på denne måde kan undgå mange spam kommentare. Hvad tror I?

    Mvh,

    Camilla

    Svar på kommentaren
  18. Jeg tror mange danske blog ejere har problemer med kommentar spam, en god løsning kunne være som Camilla foreslår, at ens link først bliver dofollow efter et par kommentarere, på den måde ville man sikkert kunne holde de værste spammere væk.

    Svar på kommentaren
  19. Skrevet af Rune Jensen  d. 16/08/2010 kl 16:23

    Jeg har set mange andre løsninger igennem tiden.

    F.eks:

    1. Email, som skal skrives (som her). Den er jo unik, og man kan tjekke om den eksisterer

    2. Blok alle poster, hvis cookie ikke accepteres. Ja, for spambotter forstår ikke cookies, mens de fleste brugere ikke har slået det fra.

    3. Giv rettigheder efter trust. Første indlæg kan ikke indeholde links, f.eks.

    4. Bloker på indhold. Jojo, altså Viagra er nok ikke interessant emne i et indlæg på alle sider (undtagelser er måske sider, som handler om spam).

    Men langt de fleste løsninger, jeg har set (og selv bruger) er et mix. Det er sjældent én metode kan bruges alene eller på alle sider.

    Og så skal man huske “høsterne”. De automatiserede programmer, som “skraber” din sides HTML og deler informationer om den med 20-30 spambotter hver. Der er måder at holde dem væk på, og der er måder at sørge for det er den samme som henter en side, som også sender indlægget.

    Danske spammere (som sender fra Danmark) er yderst sjældent botter, det er mennesker af kød og blod, og efter min mening er de ikke ligeså stort et problem som udenlandsk spam. Mest fordi de (endnu) kun er amatører.

    Svar på kommentaren
  20. Jeg driver til dagligt en Bubble Shooter side med et par tusind daglige besøg. På siden er der mulighed for at afgive en kommentar til hvert enkelt spil. Jeg har besluttet mig for at godkende hvert enkelt indlæg før det vises, og det var vidst en meget god idé. Det er helt vildt så meget der bliver spammet. Jeg afviser nok omkring 80% af kommentarerne.

    Noget der undrer mig er, at langt de fleste spam indlæg linker til sider der ikke eksisterer. f.eks. www . sfsdfsdfseijfkjre . com …. Nogle der har en god forklaring på det?

    Svar på kommentaren
  21. HVor er det et par fede eksempler du kommer med. Jeg får en hulens masse udenlandsk spam, men er endnu ikke blevet beriget med dansk spam af så høj klasse som du beskriver her.

    Jeg bruger gerne lidt tid på at rydde op i spam, mod at have dofollow på min blog. Jeg vil som så mange andre gerne give lidt igen for at kommentere og skabe liv på min blog.

    Svar på kommentaren
  22. Skrevet af Rune Jensen  d. 07/01/2011 kl 15:31

    @Tobias

    www . sfsdfsdfseijfkjre . com – jeg får masser af lignende forsøg. Og det er formodentlig for at tjekke, om du godtager links, og hvordan du behandler dem. Man kan jo lave en autommatiseret google-gøgning på det domæne, så kan man se, om det bliver indekseret.

    @Bredsaal

    Mange ting er sket, men jeg har siden 2008, hvor jeg startede med at logge og analysere spambots, oplevet en stigning i antallet af høstere (kendes på Java i user-agent), som deler deres viden med spambotter. Spambotterne har jeg tracet, og deres oplysninger (form felt navne bla.) kommer i langt overvejende grad fra netop disse høstere – ikke ved at spambotterne selv downloader siden. Man kan iøvrigt se det på, at disse spambots kun laver en POST, ikke en GET inden.

    Tracing er bl.a. foregået ved at lave et hidden field med en unik streng. Hvis flere end én bot har samme streng ved en POST, deler de informationer, de downloader ikke selv siden.

    At spambotter ikke forstår cookies er lidt på linje med, de ikke forstår CSS og JS og at de ikke accepterer GZIP. Det er langt størstedelen, som har denne profil. Årsagen skal nok findes i bl.a. at de gerne vil operere ‘below the radar’, og understøttelse af f.eks. GZIP vil kræve en del plads. Hvis en bot (program) fylder for meget, og gør for meget opmærksom på sig selv, vil det (formentlig?) hurtigt blive opdaget af antispyware/antivirus.

    Botterne inddeler sig i disse kategorier:

    1. Individuelle, uafhængige bots (som der ikke er mange af – formentlig script kiddies)
    2. Bots tiknyttet botnets (behøver ikke være kun ét botnet)

    Disse bots kan ligge på inficerede private Zoombie-PCer, hvilket er det mest normale, eller de kan være del af en hacked side. De allerværste er dog dem, som ligger på dedikerede servere, og hvor hosteren er vidende om det, men lukker øjnene for det.

    Men det er f.eks. Ukrainske botter og Israelske botter, hvor jeg har mistanke om, det er en hel server, der er brugt til det, for botterne opererer i klynger (samme IP-range), og de forstår f.eks. CSS og GZIP. De to lande, Israel og Ukraine, er absolut lovløse og ren wild west.

    Én lille morsom ting, jeg oplevede omkring dedikeret hosting af disse bots, var en slags hacking/proxying af code.google.com, som gjorde, jeg fik spam fra en del Google-IPer, og hvor HTTP headers så fuldstændigt uskyldigt ud – smart tænkt, men Google fik det hurtigt stoppet efter klage. Jeg fandt dog ikke ud af, nøjagtigt, hvordan de havde gjort det.

    De nyeste botter er ‘Fast-flux’-botter, som laver én POSTing, og så går i ‘sleep-mode’ for at blive whitelistet. Meget svære at fange udfra offentlige IP-blacklists, men de lider som regel af ovenstående profil; at de bl.a. er nemme at kende på HTTP-header-indhold, samt at de som regel ikke downloader siden først (eller kun én af dem gør, og så deler de informationer).

    Hvad er dit erfaringsgrundlag med botter? Jeg har som sagt (i samarbejde med en anden) analyseret logsne fra flere bothærgede sites og tracet disse bots og botnetværk siden 2008 og ret grundigt – f.eks. er det jo ingen hemmelighed at IE 6 er den mest brugte useragent for spambotter (hvilket så tilsyneladende er ved at ændre sig til Firefox’s fordel).

    De scripts, jeg (og min ‘kollega’) efterhånden har fremstillet, har i 3/4 år nu haft en succesrate på 100% imod automatiseret spam – ingen CAPTCHA, ingen falske positiver. Forsøg på automatiseret spam er nu stabilt nede på 4-5 om ugen.

    Svar på kommentaren
  23. Jeg synes faktisk ikke problemet er så stort med danske blogkommentarer. Til gengæld får jeg et par stykker af \\\\\\\”thanks for a very great post\\\\\\\”, \\\\\\\”KEEP POSTING STUFF LIKE THIS\\\\\\\”, \\\\\\\”WOW YOU ARE VERY COOL\\\\\\\” og lign. Disse er jo overhovedet ikke værdiskabende på nogen som helst måde, specielt på et blogindlæg skrevet på dansk. Giver ingen mening, så de slettes omgående :)

    Mvh.

    Svar på kommentaren
  24. Skrevet af klaus  d. 08/10/2011 kl 14:37

    Jeg gør selv det på mine danske blog at jeg sletter alle udenlandske kommentare.

    danske kommentare der er okay, men indeholder et link fra samme branche får slettet linket.

    man er vel lidt dobbelt moralsk på dette område.

    Svar på kommentaren
  25. Skrevet af Emil  d. 28/02/2012 kl 13:42

    Haha ja.. Modtager os en hel masse spam kommentar på mine sider, utroligt når folk endelig skal gøre det at de så ikke kan gøre det ordentligt.

    Svar på kommentaren
  26. HAHAHA… ej, hvor amatør agtigt.
    Som der bliver sagt længere oppe, så ligner det jo virkelig bestilt arbejde fra en dansker som har outsourcet det til østen. Håber godt nok ikke der er betalt meget for den slags crap.

    Og ja Frederik skriver, så kommer der også en hel del spam-kommentarer uden links i. Det virker mystisk, uanset om det er robotter der sprøjter dem ud eller ej. Hmm…

    Link til seneste blogindlæg: Sådan fik vi sponsorer til et kæmpe sæbeboble arrangement

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Dennis H. Narvedsen Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide