Jeg har længe overvejet at anskaffe mig en blu-ray afspiller, og i tirsdags faldt jeg så over et knaldgodt tilbud på ekspert.dk. En Sony BDPS360 blu-ray afspiller samt 20 Blu-ray film til kun 1999kr.
Afspilleren alene har jeg ikke fundet billigere end 1500kr inkl. fragt rundt omkring på nettet – så 20 blu-ray film for 500kr er ganske billigt. Det skal så også siges at det ikke er alle filmene der er lige falder i min smag, men det går nu nok.
Var selv heldig at få den sidste pakke i en af vores lokale Expert butikker, så nok begrænset hvor mange der er tilbage rundt omkring. Filmene der følger med er:
- 10.000 BC blu-ray
- The Bucket List blu-ray
- 2001: A Space Odyssey blu-ray
- No Reservations blu-ray
- Blood Diamond blu-ray
- The Island blu-ray
- Nights in Rodanthe blu-ray
- Lady in the Water blu-ray
- Happy Feet blu-ray
- The Ant Bully blu-ray
- Speed Racer blu-ray
- License to Wed blu-ray
- Corpse Bride blu-ray
- Get Smart blu-ray
- The Perfect Storm blu-ray
- Training Day blu-ray
- The Prestige blu-ray
- Batman blu-ray
- Bonnie and Clyde blu-ray
- Troy blu-ray
Alle de medfølgende film koster mellem 150 og 250kr – så at give 25kr pr film er faktisk noget af en handel. Bare lige vær opmærksom på at det i tilbudet er dobbeltkasetter (hvis du skulle være en af dem der går op i det)
Blu-Ray Afspilleren fungerer rigtigt godt, ganske hurtig opstart i forhold til mange andre blu-ray afspillere, og hvis man synes den er lidt sløv, kan den indstilles til aldrig at slukke helt (det bruger selvfølgelig lidt strøm men nedsætter opstartstiden en hel del!) Den eneste ulempe er, at efter at have set et par film på blu-ray, er der nok et par film fra DVD samlingen der skal udskiftes til Blu-ray.
Blu-Ray Afspilleren kan selvfølgelig også afspille dine DVD film med opskalering til full hd, bare husk at den er region 2, og ikke lige til at gøre regionsfri, så hvis du har mange region 1 DVD film, er det ikke sikkert denne afspiller er noget for dig.
Tilbudet kan kun købes i Expert butikkerne, så der er ikke andet at gøre end at tjekke din lokale Expert hvis du vil ha fat i ovenstående.
Specifikationer:
Full HD 1080p output
DVD-opskalering via HDMI
BD-Live
Quick Start Mode
Xross Media Bar
Ethernet port
Hej Martin,
velkommen i Blu-ray klubben. Jeg har selv en PS3 som ivrigt bliver brugt til at se Blu-ray film. Senest har jeg anskaffet mig den nye Star Trek film på Blu-ray – kanon oplevelse Jeg har dog samme problem som dig – jeg er begyndt at overveje hvilke af de film jeg har på DVD der er “must haves” på Blu-ray …
I øvrigt tak for mange gode indlæg, jeg læser mange af dem med stor interesse – keep up the good work.
Mvh.
Mike
Link til seneste blogindlæg: Nyindrettet stue
Glad for jeg har en fast læser Sin City på blu ray kan varmt anbefales, og så skal jeg vist lige ha anskaffet mig 300, Watchmen og Star Trek også, nok fristelser når man arbejder for en filmbutik
Link til seneste blogindlæg: Mangler du en invitation til Google Wave? 8 Google Wave invites