@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Sony Xperia X10 Anmeldelse – Mit Førstehåndsindtryk

Nu varer det ikke længe før Sony Ericsson Xperia X10 er i handlen, faktisk skulle den komme på lager hos de forskellige udbydere enten i morgen eller onsdag. Jeg har faktisk reserveret et eksemplar af telefonen, men fik i dag lige mulighed for at prøve vidunderet. Derfor får du her en kort lille anmeldelse, baseret på mit førstehåndsindtryk og 10 minutters leg.

Jeg har læst en del anmeldelser af telefonen, men de har alle været baseret på en betaudgave af X10, fælles for disse har været at telefonen til tider ikke var særlig god til at opfange tastetryk på det virtuelle keyboard. Dette gjorde faktisk at jeg var lidt nervøs for om dette også var tilfælde på den endelige udgave … heldigvis er det ikke tilfældet, jeg kunne slet ikke fremprovokere det, og i de forskellige videoreviews jeg har set, skulle det ellers være ret nemt. Så det ser ud til SE har fået fikset det problem 100%.

Mit førstehåndsindtryk af telefonen var… “wow den er da egentlig lidt stor men på en eller anden måde ikke særligt klodset”. Ja telefonen er stor, faktisk samme størrelse som en iPhone, men på en eller anden måde virker den bare lidt mindre klodset. Fordelen ved størrelsen er helt klart at du får en fantastisk stor skærm, faktisk uhørt stor – som giver en fantastisk oplevelse når man surfer og også generelt bare når man bruger telefonen.

Kontrollen af telefonen virker også ganske fint, som sagt oplevede jeg ingen problemer med det virtuelle tastatur, som går til fuldt qwerty når du drejer telefonen, og dette virker bare, uden nogen form for forsinkelser eller noget, hvad enten du er ved at skrive en besked, eller browser på nettet.

Xperia X10 kører Android, men desværre kun Android 1.6. Dette betyder bla. intet multitouch selvom hardwaren understøtter det. Dette er utroligt ærgerligt, specielt når man ikke er ny på touchscreens, det har ikke generet mig på min touch diamond, men i en ny telefon så jeg gerne at der var multitouch. Dette skulle dog komme da SE har lovet at opgradere X10 til en nyere android version efter launch, men hvornår viddes ikke, og går det som med fx HTC ja så kan der godt gå længe før vi ser en update.

Grunden til X10 leveres med Android 1.6 er at SE har lagt deres egen skald ovenpå styresystemet. Dette kræver selvfølgelig udvikling, som ikke bare lige kan smides ovenpå den nyeste version af Android. Problemet kender vi også fra HTC som bruger deres egen Sense UI ovenpå Android.

SE har specielt arbejdet meget med deres TimeScape og deres MediaScape UI. Førstnævnte samler alle dine kontakter i en strøm, dvs du kan koble Twitter, Facebook, myspace osv på en kontakt person, og så får du alle beskeder samlet et sted. Bruger du sociale medier meget kan dette være utroligt smart, da du altid kan finde alt kommunikation fra den givne person. Bruger du ikke sociale medier så meget, ja så er Timescape nok ikke for dig, men derfor kan Xperia X10 stadig sagtens være din næste telefon. Systemet virker godt, og også ganske hurtigt i forhold til hvad vi har set på andre smartphones. Mediascape bruges til afspilning af musik/video osv, og igen fungerer det super – og telefonen kan selvfølgelig multitaske så du kan høre musik mens du laver andet.

Køb Xperia X10 her

Du kan bla. købe Xperia X10 hos 3, ned til 599kr (med abonnement), som også allerede har telefonen til afprøvning i deres 3 butikker, så kan du selv se om det er noget for dig:

Køb Xperia X10 her

Konklusion

Er du glad for facebook, og har du ikke noget imod en lidt stor telefon, ja så er Xperia X10 helt sikkert for dig. I forhold til de iPhones jeg har prøvet, så virker den 1000 gange mere seriøs og mindre legetøjsagtig. Kan slet ikke nikke genkendende til nogen af de fejl de mange tidligere reviews af telefonen har gjort opmærksomme på. Dette er utroligt positivt, for det betyder at SE har hørt efter og rent faktisk ændret de ting brugerne var utilfredse med.

Men jeg må desværre nok stadig indrømme at jeg ikke er 100% overbevist om at det er min næste telefon, er i tvivl om om jeg ikke vil blive irriteret af Timescape i længden, kan faktisk godt lide mine beskeder er adskilt altså et sted for SMS, et sted for Twitter osv. Derudover så er det for mig en ulempe at telefonen allerede kører med en godt forældet udgave af Android – specielt når vi ikke har den fjerneste ide om hvornår Sony Ericsson vælger at opgradere til 2.0/2.1 er det om en måned, ja så er Xperia X10 nok noget nær det bedste køb man kan gøre, er det om et halvt år, ja så vil telefonen stadig være forældet til den tid.

Telefonen skulle som sagt komme på lager i morgen eller overmorgen, og inden da skulle jeg jo gerne have besluttet mig for om jeg skal have den eller ej. Lige i dette øjeblik er jeg nok tilbøjelig til at vente på HTC Desire – men det kan hurtigt ændre sig, hvad siger du? Er du hooked på Xperia, eller venter du også på en af de mange andre smartphones der kommer i den nærmeste fremtid?

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 2.0 ud af 2
starstar

12 kommentarer

  1. Lyder ganske lovende. Kunne ikke dy mig for at bestille, da Telmore i fredags annoncerede, at den kunne købes i shoppen. Og idag har jeg fået en email omkring, at den er blevet sendt.

    Hvis ikke telefonen falder i min smag, så benytter jeg mig såmænd bare af mine 14 dages returret. Og skulle det blive tilfældet, så køber jeg bare en iPhone – det ligger vel også i kortene for en fanboy som jeg 😉

    Svar på kommentaren
  2. Ja havde jeg forudbestilt på nettet tror jeg heller ikke jeg ville være i tvivl, så ville jeg afprøve den i de 14 dage – gætter på vi får en anmeldelse fra dig en af dagene så 😉
    og ja som en sand fanboy så er der jo altid iphone

    Svar på kommentaren
  3. Du kan være ganske rolig, skal nok komme med en bette anmeldelse 😉

    Jeg er for alvor blevet smittet af Mac-virussen, da jeg følte en vis tiltrækkelse af iPad idag, mens jeg var i træningscenteret og så noget i nyhederne 😉

    Svar på kommentaren
  4. Skrevet af Jesper Skytte  d. 30/03/2010 kl 07:22

    Jeg har også stærkt overvejet at købe SE X10’eren – 1GB RAM tiltaler mig ret meget, men kun Android 1.6 er virkelig et tilbageslag for mig.

    Jeg tror altså, jeg venter på HTC Desire – jeg har haft kigget på HTC Legend, og den er ret lækker – men nu må vi se!

    Svar på kommentaren
  5. HTC Legend, er det ikke bare en opdateret HTC Hero? Altså opdateres skal og måske software?

    Hvis det endelig skulle være, så ville jeg også vente på Desire, som jeg synes ser mere lækker ud. For ikke at glemme opdateringen af den lille trackball 😉 Netop denne lille funktion kommer jeg sikkert til at savne lidt på Sony’en.

    Svar på kommentaren
  6. Skrevet af Mikkel Pedersen  d. 12/04/2010 kl 16:43

    har haft

    HTC Nexus One
    Nokia N900
    HTC HD2
    Iphone 3GS

    og har nu en

    Sony Ericsson X10 og ja, det spiller og er klart den bedste telefon af de
    ovennævnte. Køb den .o)

    Mikkel

    Svar på kommentaren
  7. Skrevet af Niels Christiansen  d. 16/04/2010 kl 20:59

    Rådet er at oplade og aflade helt de første få gange.
    Efter en håndfuld op- og af-ladninger holder batteriet faktisk helt ok, jeg har ikke taget tid på det, men det “føles helt ok.”

    Svar på kommentaren
  8. Skrevet af Martin Christiansen  d. 08/06/2010 kl 13:01

    Jeg gik ned for at købe x10 forhandleren så jeg havde en Iphone, og han sagde jeg ikke skulle købe x10’eren fordi den var fyldt med fejl.
    det siger de også i soe i ding. eller hvordan det staves. han sagde til mig at jeg skulle købe den nye htc. hvis jeg ikke kunne vente men ellers syntes han jeg skulle vente for om 4 måneder tid kommer 4 g. de skulle vidst også snart starte lancering af den nu her sagde hans kollega så jeg venter 100% på 4 g

    Svar på kommentaren
  9. Pingback: Anmeldelse af HTC Desire - Kongen af android og smartphone land | Martin Nielsens nørdede tanker

Leave a Reply to Jesper Skytte Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide