@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Er flere fokusområder på en blog et problem?

Har længe gået og tænkt over, at smide alle mine koderelaterede blogindlæg over på en blog på et helt andet domæne. Den tanke har jeg leget med, fordi jeg egentlig selv nogengange bliver lidt irriteret over at min blog ikke har noget egentligt fokus.

De to største fokusområder her på bloggen er (jvf. tagcloud) Webudvikling og Film anmeldelser – og så bliver der ellers krydret rundhåndet, med hvad jeg nu ellers har lyst til at skrive om.

Fordelen i at smide alle kodeindlæg over på et andet domæne/blog, vil selvfølgelig være at denne blog får et 100% klart fokus, og den tanke kan jeg som sagt faktisk godt selv lide. Men men men, der er jo selvfølgelig en del arbejde i dette – intet der vil være uoverskueligt, men det er trods alt nemmere at køre en blog, end det er to.

Fordele ved smalt fokus/niche blog

Jo smallere fokus din blog har, jo mere ser det ud til du ved om et givent emne – har du skrevet 100 blogposts om PHP, virker du mere som en ekspert/god resource end hvis du har skrevet 200 blogindlæg og 100 af dem er om PHP. Dette vil selvfølgelig også bevirke at flere vil linke til dig og dine artikler, for du er jo netop eksperten.

En anden fordel ved at have et smalt fokus er helt klart også at man altid ved hvad man skal skrive om – jeg har tit 30 ting jeg gerne vil skrive om en dag, men så ender jeg oftest med at vælge det der er nemmest og tager kortest tid (dovenskaben længe leve) – skriver du derimod om webudvikling og kun webudvikling, ja så er det jo også det dit næste blog indlæg skal handle om.

 

Hvad mener du?

Selv foretrækker jeg at der er et klart fokusområde på de blogs jeg ofte besøger, men der er da også undtagelser, hvor jeg ikke synes det gør noget med mange forskellige kategorier, men hvad synes du?

  • Synes du at det er et problem når en blog har mere end et fokusområde?
  • Er det et problem her på bloggen? 
  • Er du mere tilbøjelig til at kommentere på en nicheblog?

6 kommentarer

  1. Skrevet af Pål  d. 11/09/2009 kl 13:41

    …har selv kæmpet med samme problemstilling i mange år – og er samtidigt også splittet mellem at skrive på hhv engelsk og dansk.

    Jeg har mere eller mindre forladt en blog jeg har skrevet på de sidste 3 år, fordi den både var fagligt og sprogligt opsplittet.

    Synes godt man kan have specifikt relaterede emner (fx php, html, css og webudvikling generelt) – men problemet er jo at hvis man skriver om fx php ifht WordPress eller Twitter – hvor er man så henne – er det på den tekniske blog eller på social media bloggen?

    Svar på kommentaren
  2. Fordele og ulemper beskriver du ganske fint. Personligt gør det mig ikke spor at de blogs jeg besøger, behandler flere emner. Heller ikke selvom nogen emner ligger uden for mine interesseområder.

    Jeg følger de fleste af de blogs jeg følger med i, fordi der er noget at hente. Fordi man kan lære noget, finde inspiration osv. Men jeg synes personligt kun det er fedt når der kommer et personligt præg på bloggen også. Det jeg prøver at sige er: Jeg har intet imod dine film anmeldelser.

    Sådan helt generelt så skimmer man vel lige sin feed reader igennem for nye indlæg. Derud fra sker min udvælgelse. Jeg plejer dog som regel at læse det hele :-)

    Med hensyn til kommentarerne, så gør det heller ingen forskel for mig :-)

    Svar på kommentaren
  3. Det jeg selv overvejer mest med hensyn til flere specialiserede blogs vs. en samlet er om jeg har tid til at holde dem allesammen opdaterede. En fokuseret blog virker klart mere professionel, men hvis der kun kommer et indlæg om måneden virker det ret ligegyldigt.

    Svar på kommentaren
  4. Jeg vil lige starte med at undskylde for stavefejl, dårlige formuleringer og des lign. har faktisk glemt at skrive dette blogindlæg færdigt, så indlægget er faktisk første klade – ikke så godt når man glemmer at ændre udgivelsesdatoen på et ikke færdigt indlæg.

    Anyhow..
    @pål – Jeg har selv samme konflikt som dig omkring Engelsk Vs. dansk – men endte i sidste ende på dansk, selvom jeg da har skrevet enkelte blogindlæg på engelsk.

    @Henrik Super du ikke har noget imod filmanmeldelser, har tidligere skåret forkusområderne meget ned, og overvejde dengang også at fjerne filmanemdelser helt, men de skaber en del trafik, med lav afvisningsprocent, og høj ctr på adsense annoncer – den slags vil man jo trods alt gerne beholde 😉 også selvom de indlæg ikke afgiver den store mængde kommentarer.

    @Jesper Det er faktisk en rigtig god pointe du kommer med der, kodemæssigt ville jeg selvfølgelig bruge samme platform på begge sider, samme database og så bare vælge hvilke ting der skulle vises hvor, men havde slet ikke tænkt på at det måske også kræver at man bruger dobbelt så meget tid på at skrive nye indlæg, for som det er lige nu, så kan en sløv periode i en kategori opvejes af et par film anmeldelser. Med andre ord der er jo nok noget større risiko for at en af de to blogs ville komme til at være noget død i perioder, og det er jo hverken godt for google eller for antallet af besøg.

    Svar på kommentaren
  5. Jeg har haft nødagtig samme tanke, men det var derimod at adskille personlig hjemmeside fra et portefølge. Tanken er blevet til virkelighed, men idag har jeg alligevel de store planer om at sammenlægge det hele igen.

    Mit fagområde er godt nok webdesign, og et særskilt portefølge kan snildt have sine fordele, men det giver igen det mere arbejde at se til.

    Personligt, så har jeg det egentlig nødagtig på samme måde som Henrik. Jeg springer såmænd bare de indlæg over, der ikke lige interesserer mig.

    Desuden mindes jeg, at brugerne her på bloggen har mulighed for at abonnere på de enkelte kategorier, hvorved man helt slipper for de indlæg, som måske ikke lige har den største interesse.

    Svar på kommentaren
  6. @Michael, som du siger så er der fordele og ulemper ved begge dele – og ja, valgte fra starten af at man kunne abonnere på alle specifikke kategorier og ikke bare “alle indlæg”. Om det giver færre besøg, måske lidt, men det er mere brugervenligt/brugerorienteret.
    Derudover er der jo også RSS generatoren hvor man kan sammensætte sit helt eget unikke rss feed.

    Tror dog min xbox kategori bliver droppet, og måske film & musik omdøbes til underholdning så kan de enkelte konsol relaterede indlæg jo ryge derind.

    Men ellers tror jeg så småt jeg er ved at ha besluttet mig for ikke at opsplitte min blog

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide