@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

En uge med oplevelser i London – Ferien 2009 i ord og billeder

London 2009

I år gik ferien en uge til London, og kl 2 i nat var vi tilbage i Herning efter en rigtig god uge med mange oplevelser. Traditionen tro gik vi amok som amatørfotografer, og det skal du selvfølgelig ikke snydes for, selvom kvaliteten ikke altid er lige god.

Ferien blev booket gennem myTravel på Ferie for alle messen i Herning. Selvom vi havde ret dårlige erfaringer med myTravel fra sidste års ferie, tænkte vi, at det ikke kunne gå helt galt, når man nu havde haft personlig kontakt. Og man må sige at hotellet var rigtigt fint, og generelt var der ikke det store at brokke sig over, men når man nu direkte bliver spurgt om man vil ha et hotelværelse med dobbeltseng, ja så er det lidt uheldigt, at myTravel agenten booker et hotel som kun har enkelt senge (twin beds)

Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle se to attraktioner pr dag, og så ellers på diverse markeder og i butikker, man tager jo på storbyferie for at opleve noget, ikke bare sidde og glo på hinanden. Efter dag 1 blev det dog hurtigt tydeligt at det var mere realistisk med en attraktion om dagen, så der måtte prioriteres lidt – og det blev der.

Fredag: Afgang fra Billund

Vores fly afgik 19:30, men da der ikke rigtigt var noget transport der passede, var vi i lufthavnen i rigtig god tid, hvilket betød vi uden kø kunne checke vores baggage ind. Havde aldrig fløjet fra Billund, så blev lidt overrasket over hvor lidt der er at foretage sig, men tiden gik, og efter lidt kedsomhed, lidt aftensmad, og lidt mere kedsomhed gik turen mod london, hvor vi ankom 20:10 lokal tid. Aldrig har jeg oplevet at komme ud af en lufthavn så hurtigt som denne gang. Så snart vi ankom til baggage båndet kom vores baggage ud, og vi kunne således begive os af sted mod hotellet uden nogen form for ventetid – fantastisk! Da vi først var på hotellet ved 22 tiden, blev det ikke til mange oplevelser den dag, udover lidt TV med de daglige svine influenza nyheder (vi skal åbenbart alle sammen dø hvis man tror de britiske medier).

Hotellet lå et stenkast fra Paddington underground station, hvilket må siges at være ganske centralt, og faktisk et rigtigt godt sted at bo, med masser restauranter lige i nærheden, og gå afstand fra Hyde Park.

Lørdag: London Zoo

[php_gal:london-loerdag#4#true]

Det var egentlig meningen, at vi ville ha været i Planetariet, men da vi havde nogle gamle kort, kunne en venlig person fortælle os at Planetariet altså ikke længere lå hvor vi troede det gjorde (Det ligger i Greenwich) – så vi besluttede os for at gå igennem Regents Park, og besøge London Zoo i stedet. Regents park er helt sikkert den flotteste af de store parker i London, den er virkelig velholdt og utrolig hyggelig. London Zoo kan også varmt anbefales, altså hvis man er til zoologiske haver, og man kan sagtens få det meste af en dag til at gå i Zooen.

Søndag: Imperial War Museum og Ripleys

[php_gal:london-soendag#4#true]

Søndag var planlagt til at stå på Imperial War Museum og British Museum, men da vi lige pludselig havde brugt 5 timer på Imperial War Museum, og British Museum allerede lukkede 17:30, ja så besluttede vi os for at tage tilbage til Hotellet, slappe lidt af og så finde noget aftensmad og tage i Ripleys Believe it or Not om aftenen. Imperial War Museum, var utroligt spændende, mens Ripleys skuffede fælt, i hvert fald i forhold til at det kostede £22. Bevares noget af det var ganske underholdende, men tror trods alt det er sjovere for børn.

Mandag: HMS Belfast og Bådtur

[php_gal:london-mandag#4#true]

HMS Belfast er et gammelt krigsskib, som er omdannet til museum. Dette var en af de ting jeg så rigtigt meget frem til, og det var også rigtigt spændende at få et indblik i livet på sådan et skib. Da vejret var super besluttede vi os for at tage en bådtur, hvor vi fik glæden af at se Tower Bridge åbne og lukke fra vandet, god timing.

Tirsdag: London Dungeon, Covent Garden og China Town

Her slipper du for billeder, da man ikke må bruge blitz i London Dungeon, og det er rimeligt mørkt! I London Dungeon står du i kø i en god times tid (selv med fast track tickets), og kommer derefter på en 1½ times teater tour igennem Londons mørkeste historie. Selve oplevelsen er sådan set fin nok, meen det virkede til tider som om der var lidt for mange mennesker, og man blev derfor tvunget til at halse igennem nogen af områderne, hvilket var lidt ærgeligt. Derudover stod den på Covent Garden markedet og China Town. Vi endte med at spise aftensmad på Imperial China i Chinatown, en restaurant som absolut godt kan anbefales.

Onsdag: Tower of London

[php_gal:london-onsdag#4#true]

Onsdag stod på Tower of London samt Oxford Street. Endnu engang en super spændende dag i Tower of London, afsluttet med besøg i et hav af butikker på Oxford Street. Hvis man er den mindste smule til borge, riddere og lignende skal man ikke snyde sig selv for Tower of London, og der er selvfølgelig også kronjuvelerne som kvinderne kan savle lidt over.

Torsdag: London Aquarium

[php_gal:london-torsdag#4#true]

Fisk fisk flere fisk og et par hajer – London Aquarium, var den planlagte underholdning om Torsdagen, og derudover gik vi ellers bare rundt og nød vejret.

Fredag: Hjemrejse

Selvom vi først skulle rejse 20:55, havde vi ikke planlagt noget denne dag, så vi nød bare det sidste af vores ferie og tog i lufthaven tidligt for at kigge på butikker. Uheldigvis blev vores fly forsinket, med tekniske problemer, og det endte med at Cimber Sterling havde lejet et Jet Time fly til at stå for turen. Vi blev i alt 40-50 minutter forsinket, hvilket må siges at være en del på en tur der tager 1t10m. Derudover har Jet Time åbenbart verdens mindste sæder, det var mildest talt problematisk og klaustrofobisk at sidde indeklemt i deres mikroskopiske sæder, og samtidig var personalet ikke ligefrem venlige og smilende!

Kl ca 2:00 var vi tilbage i Herning, og kunne se tilbage på en uges rigtig god og spændende storbyferie. Selvom vi begge har været i London flere gange før, så var det en rigtig god tur, og London kan som altid anbefales til en storbysferie.

Vi har selvfølgelig lavet en masse småting som jeg ikke har beskrevet her, fx var vi en tur i Hyde Park, men kan ikke lige huske hvornår, og vi har da også spist alt lige fra Burger king til en god steak.

Hvis du vil se vores super gode billeder fra ferien samlet er her et galleri med alle 317 billeder – har udvalgt de bedste af de godt 500 billeder.

Et par gode råd til London turen

Hvis du skal til London og ikke har været der før skal du da også få et par råd med på vejen. Sørg for at få købt et Travelcard til metroen. En enkelt tur koster £4, og det kan hurtigt blive til mange penge på en uge, mens et travelcard til zone 1 og 2 (hele central london) kan erhverves til 250kr. Derudover kan man til mange af de store turristatraktioner købe såkaldte fast track tickets. Disse billetter giver rabat når man fx kombinere 1-3 forskellige attraktioner, men endnu vigtigere så springer du køen over ved fx London Aquarium og London Eye – steder hvor man ellers hurtigt kan stå i kø i mange timer!

Denne tur var første gang jeg har været i London om sommeren, og blev faktisk lidt overrasket over hvor varmt der er i metroen, så følg deres råd og ha altid vand med på farten, en halv time i en 40 grader varm togvogn er ikke altid lige sjovt.

Vejret skifter også utroligt meget, men selvom det til tider regnede, var det stadig godt varmt, og havde ikke brug for lange bukser en eneste dag, men husk lige en paraply, da vejret skifter fra det ene øjeblik til det andet.

5 kommentarer

  1. Det lyder da til at det har været en super ferie i har været på, lige med undtagelse af nogle “uheldigheder”, men så længe de drukner i mængden af gode oplevelser, så er det jo super.

    Jeg har også lige startet min 2 ugers sommerferie, hvor jeg så starter ud med at arbejde i den første uge (på alt det jeg normalt ikke har tid til), og så flytte i hus i den anden, hvilket jeg glæder mig ENORMT til 😀

    Svar på kommentaren
  2. Ja så længe der er så få problemer som vi havde betyder det jo ikke så meget, og sengene kunne i det mindste skubbes sammen (dog lidt forskudt), og igen det er jo ikke hotellets skyld, men mere myTravel.

    Havde egentlig også planer om et par projekter selv, meen det er ikke rigtigt blevet til noget endnu, nu må vi se om jeg gidder i den kommende uge.

    Lyder lækkert med hus, er det så helt som det skal være, eller skal der renovation igang?

    Svar på kommentaren
  3. Skrevet af Morten  d. 21/07/2009 kl 21:13

    Tjah, det med den kedelig lufthavn i Billund kender jeg desværre alt for godt.

    Da vi fløj hjem fra Tyrkiet for et par år siden, var det med en mellemlanding i Billund, inden vi skulle videre til København.

    Og der var sgu’ ikke meget at lave i Billund – så tæt på at være hjemme, og så alligevel så langt fra.

    Men det lyder som en dejlig tur til London – er selv på vej til Barcelona i morgen. Og med vejrudsigten herhjemme er det vist god timing :-)

    Svar på kommentaren
  4. @Jan Lyder super med huset – så bliver der nok at se til med at få det tilpasset lige til jeres ønsker.

    @Morten Ja der sker væsentligt mere i kastrup – men når man nu bor i Herning, så er en 3-4 timers togtur heller ikke det man har lyst til når man så lander i kastrup. Men ja lyder som super timing med vejret – barcelona er også en herlig by. Du må ha en rigtig god tur

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide