@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Trustpilot.dk – nærmere fiasko end forbrugerbevægelse?

Nu har jeg holdt øje med trustpilot et stykke tid, og selvom jeg synes det er et godt initiativ, tror jeg ikke det bliver til noget i det lange løb, i hvert fald ikke i den nuværende form!

Det er alt for nemt at snyde systemet, og der ser ikke ud til at være nogen umiddelbar kontrol af de brugerinputs der kommer. Ser man fx på bedømmelsen af skat.dk giver mange brugere denne 0 stjerner, fordi "skat stjæler vores penge" og andre hovedløse grunde som ikke kan bruges til noget. Alle disse tæller dog stadig med i den samlet bedømmelse, og derfor er skat.dk helt nede på 51% i trust, hvilket betyder man faktisk ikke bør stole på dem. At den slags kan lade sig gøre betyder også at en person med lidt forstand på IT hurtigt kan finde 100 proxy servere og bedømme alle hans/hendes konkurrenter som meget dårlige at stole på, og samtidig give sin egen virksomhed rigtig gode bedømmelser.

Ligeledes virker det underligt at der kan dannes "trust" ud fra en eller få brugere, efter min mening bør der være et minimums antal bedømmelser før der kan være en egentlig "trust" bedømmelse. En anden ting som måske kunne gøre systemet mere troværdigt, var at tildele brugere trust, i den forstand at hvis brugernes bedømmelser er relevante (og de har mange af dem) ja så kunne deres bedømmelser veje tungere end brugeren der kun har vurderet en side, eller ikke kommer med relevante inputs.

Tror som sagt sagtens TrustPilot kan blive en succes, men fortsætter de stilen, ja så bliver der ikke meget forbrugerbevægelse, men snarer bare fiasko, hvilket er lidt ærgerligt.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide