@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Ikea, Ikea, jag hader Ikea – En sang om Ikeas webshop

Vi har alle prøvet det, handlet online ved den mest irriterende webshop, for mig er Ikeas online shop en af disse. Har aldrig fuldendt et online køb på ikea, men har flere gange været i gang. Hver gang glemmer jeg åbenbart hvor irriterende deres webshop er.

Står og mangler opbevaring til ca 600 dvd film og en håndfuld blu-ray film, og faldt over et par spændende projekter på Ikea Hacker. Det mest naturlige når man skal finde noget er selvfølgelig at bruge søgefeltet, jeg skulle bla. bruge 6 BENNO reoler. Søgte derfor på BENNO, men fik ingen resultater, da jeg prøvede igen kom de så frem, en mystisk fejl, som jeg absolut ikke kan genskabe i dag – men er sikker på den ligger gemt et eller andet sted.

Nå men jeg fandt alle de ting jeg skulle bruge til mit ikea hack – men 2/3 varer kunne selvfølgelig ikke købes online, derfor måtte man jo i gang med at finde alternativer. Disse var der da også nok af, og endte med et helt andet setup end ikea hacket, jeg var rimelig godt tilfreds, samlet set løb mine indkøb op i 1900kr – ikke så galt igen jo! Men men men så kom fragten, 1400kr ekstra. I min verden er det fuldstændigt absurd at skulle betale 1400kr i fragt for at få sendt 7 reoler og nogle lamper fra Århus til Herning.

Men så går det jo op for mig at Ikea selvfølgelig ikke sender fra nærmeste butik, men fra et fjernlager i Sverige, hvilket er samme grund til at mange vare simpelthen ikke kan købes online.

Jeg afbrød mit køb endnu engang, og ulmede lidt over Ikeas koncept – forstår simpelthen ikke deres tilgang til nethandel, og det kom der en lille sang ud af (ja den er dårlig og nej den rimer ikke altid så meget).

Ikea, Ikea, jag hader Ikea

Mel. Souvenirs – Jeg hader Susanne

Ikea, Ikea jeg hader Ikea
Ikea og deres webshop (x2)

Gi mig bare to gode grunde (Ikea)
til hvorfor jeg ikke skulle håne

Ikea, Ikea, jag hader Ikea
Ikea og deres webshop

Den blev skabt ud-fra en god ide (Ikea)
men den stinker bare værre end en ble

Ikea, Ikea, jag hader Ikea
Ikea og deres webshop

Jeg ledter efter reol til dvd-formater (Ikea)
søgte… men fandt ingen resultater

Ikea, Ikea, jag hader Ikea
Ikea og deres webshop

Endelig, fandt jeg det jeg søgte (Ikea)
Men manglende onlinekøb syndromet spøgte

Ikea, Ikea, jag hader Ikea
Ikea og deres webshop

Alternativer de var mange (Ikea)
Mit dankort det var efterhånden bange

Ikea, Ikea, jag elsker Ikea
Ikea og deres webshop

Nej stop, jeg skal ha det bragt (Ikea)
Hvorfor ska jeg betal så meget i fragt

Ikea Ikea jeg hader Ikea
Ikea og deres webshop

Vi sender ud fra Sverige min ven (Ikea)
Så det koster altså lidt “peng”

Ikea Ikea jeg hader Ikea
Ikea og deres webshop (x2)

Det er forfærdeligt at sige det så tit (Ikea)
Jeres user-experience er et mareridt

Ikea Ikea jeg hader Ikea
Ikea og deres webshop (x3)

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 2 ud af 3
starstarstar

8 kommentarer

  1. Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Flyttede for et år siden og dengang der var konen på ikea’s hjemmeside MANGE gange. Men hver eneste gang endte det med at hun opgav at købe noget derinde fordi det jo er helt vildt hvad de tager i fragt, plus at det tager en krig at finde noget som helst derinde.

    Det er som om at de slet ikke vil have man handler via deres webshop, men at den blot er lavet for at man skal blive så tilpas irriteret at man kører derud. Men dertil kan jeg sige at på trods af at vi bor forholdsvis tæt på Ikea, så har vi nu fuldstændig fravalgt dette frygtelige varehus.

    Svar på kommentaren
  2. Har aldrig besøgt Ikeas webshop, men efter at have læst den fantastiske hadesang bliver jeg næsten nødt til det på et tidspunkt :o)

    (Jeg føler dog med dig og dine frustrationer. Der er nogle af de butikskæder, der er store offline, som lige trænger til et kursus i e-handel. Ingen nævnt, ingen glemt herfra).

    Svar på kommentaren
  3. @Dennis ja man får faktisk lige præcis følelsen af at de hellere ser man kommer ind i varehusene. Dog er en lørdag eftermiddag i Ikea tæt på hvad jeg ville kalde mit personlige helvede, og når man ikke selv har bil så bliver det hele lidt besværligt. Ville ønske jeg kunne boycutte – men ender desværre nok med at købe på ikea.dk alligevel, da jeg ikke kan finde de ting jeg skal bruge andre steder – det er nemt at være totalt ringe når man reelt ikke har ret meget konkurrence.

    @Frank god fornøjelse 😉 glad for at kunne inspirere med lidt brok, og ja der er mange der er lige så slemme som ikea, nu gik det bare udover ikea i denne omgang

    Svar på kommentaren
  4. Skrevet af Casper  d. 02/03/2010 kl 22:01

    Bedre sent end aldrig, men jeg må give dig ret.

    Jeg har for længst opgivet at handle på den hjemmeside.

    Udvalget virker til at være stort, men når halvdelen af tingene ikke kan fås online er det vidst lige meget.

    Det kunne jeg lige overleve, men når så fragten koster 4 gange så meget som produktet dropper jeg det 😀

    Svar på kommentaren
  5. Selvom jeg hader ikea stadigvæk vil jeg lige sige at jeg har så opdaget nu at jeg åbenbart ligger på max fragt, for selvom jeg fx kommer 8 sofaer i min indkøbskurv skal jeg ikke betale mere fragt af den grund. Så bliver det jo faktisk billigt. Men så bør de helt ærligt finde et andet fragtfirma til at transportere de små ordrer, for 1400kr for under 100kg gods er stadig alt alt for meget!

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide