@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Hvorfor går formatering altid galt?

Tja så blev det tid til den årlige formatering, og som altid gik alting ikke helt efter planen, men tæt på. Opgaven er blevet udskudt utallige gange, men af en eller anden overmodig grund besluttede jeg mig for at gøre det i nat kl 01: 00 "det tager jo ikke så lang tid igen" tænkte jeg. Ja, man bliver vel aldrig klogere….

Backup tog så lige lidt længere tid en beregnet, men denne gang huskede jeg så også alt, lige fra Firefox til Netbank og sites i dreamweaver (sidstnævnte glemmes altid), men alligevel gik det galt.

Mistede alle mine bookmarks for det sidste halve år ca, øv, men trods alt bedre end at miste sine e-mails eller lign. Bruger altid MozBackup til at tage backup af både Thunderbird og Firefox, det er lidt nemmere end at kopiere filerne manuelt, og man bestemmer selv hvad man vil ha med. Dette virker altid upåklageligt, altså lige ind til i nat, "Error restoring unknown files" var beskeden jeg fik omkring backuppen fra Firefox, så måtte bruge en gammel backup, hvilket også resulterede i at min digitale signatur ikke virker, fordi den er forældet i denne backup.
Oh well man kan jo bestille en ny, og bookmarks har alligevel en tendens til at hobe sig op, så man aldrig får brugt dem.

Når alt kommer til alt, gik formateringen bedre end normalt, plejer at glemme 30 forskellige ting. Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at starte kl 01: 00 men det resulterede i hvert fald i at jeg først kom i seng kl lidt over 4, men så var alt også indstallerede igen. Om det så var værd at få ødelagt sin søndag, tjae det kommer historien ikke til at melde noget om, det er lang tid siden jeg først er kommet op kl 12 på en søndag 😀 – tid til morgenmad!

6 kommentarer

  1. Jeg har det på samme måde med opdateringer. 5 min før jeg skal i seng så skal jeg lige se om der er kommet en opdatering til nogle af de programmer som jeg har. Tit så tager det lang tid at ligge dem ind. Jeg nægter at gå i seng før at min computer køre igen.

    Svar på kommentaren
  2. Skrevet af Martin  d. 08/06/2008 kl 14:35

    Hehe godt det ikke kun er mig, det er nu ikke normalt jeg laver den slags om natten, kun i kraft af at fruen er i Los Angeles, ellers arbejder jeg som regel ikke om natten længere

    Svar på kommentaren
  3. Skrevet af Claus  d. 08/06/2008 kl 14:44

    Hehe en klassiker.
    Og nu siden dine bookmarks gik i vasken kunne du jo skifte til en online administrering af dem ^^ *hint hint*.

    Bookmarks er også en af de ting som jeg aldrig får med mig over på en frisk formatering

    Svar på kommentaren
  4. Skrevet af Martin  d. 08/06/2008 kl 14:58

    @claus du har ret det er en klassiker, lige som jeg plejer at glemme mine FTP oplysninger fra TotalCommander (ren skandale når det sker), denne gang kom de dog sikkert i havn.

    Bare rolig når jeg har fået opbygget mine bookmarks igen skal du nok blive spammet :-) så har man i hvert fald en backup.

    Svar på kommentaren
  5. Skrevet af Daniel  d. 09/06/2008 kl 14:26

    Jeg benytter mig af Foxmarks til backup af mine bookmarks, det virker rigtig lækkert. Ydermere kan det installeres på flere maskiner, såfremt du f.eks. benytter både én installation af Firefox derhjemme og en anden på arbejde, så sørger den hele tiden for at dine bookmarks er up-to-date alle steder. Og dette uden at maskinerne skal være tændt samtidig, da den synkroniserer op mod deres server med din bookmark fil.

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Martin Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide