Ryan Bingham (George Clooney) rejser rundt og fyrer folk på andres vegne. Han holder meget af sit uforpligtende liv på farten og ikke mindst de næsten 10 millioner bonuspoint, han har sparet op. Men da hans chef ansætter den unge ildsjæl Natalie (Anna Kendrick), som har fået den gode og ikke mindst besparende idé at fyre folk over internettet, er han tvunget til at tage hende med ud på sine rejser for at lære hende, hvordan man personligt og på behændig vis overbringer dårlige nyheder.
Up in the Air er instrueret af Jason Reitman (Oscar-nomineret for Juno) og er baseret Walter Kims anmelderroste roman.
Medvirkende: George Clooney, Jason Bateman, Anna Kendrick, Vera Farmiga, Melanie Lynskey
Indrømmet dramaer er måske ikke min yndlingsgenre, men blandet med en god gang humor, kan de nu sagtens gå an. Og heldigvis er mixet af drama og humor næsten helt perfekt i Up in the Air.
George Clooney passer godt i rollen som den omrejsende fyringsekspert, og formår endnu engang at levere en rigtig flot præstation. Der er helt sikkert tale om en George Clooney i topform. Det er dog ikke kun Clooney der er i topform, faktisk spiller alle i filmen rigtigt godt, og samspillet mellem de forskellige skuespillere fungerer bare. Selvom Clooney spiller fantastisk, er det faktisk også mange af de små præstationer i filmen man husker. Som fx de mange mennesker der bliver fyret, og deres reaktioner på dette. Mange af disse scener er simpelthen uforglemmelige.
Udover godt skuespil, får du god handling, som ikke blot fortæller en god historie, men også giver dig noget at tænke over.
Alt i alt er Up in the air en god underholdende film, men for mig må jeg indrømme den til tider blev en anelse for dramatisk, men heldigvis er der aldrig langt mellem de humoristiske indslag, og så er man hurtigt fanget af filmen igen.
Vurdering: 4/6 stjerner
Trailer til Up in the Air
Up in the air hos de officielle anmeldere
- Ekstrabladet 5/6 stjerner http://ekstrabladet.dk/flash/anmeldelser/film/article1290166.ece
- Politikken 5/6 Stjerner http://ibyen.dk/film/anmeldelser/article889189.ece
Jeg er ganske enig med din anmeldelse af filmen. Det var også humoren, der holdt mig kørende – selvom dramaen nogle gange lod mig medrive.
Link til seneste blogindlæg: Fest røven ud af bukserne i alderen 18 – 26 år
Uden humoren havde det nok været en hård film at komme igennem 😉 men helt enig, man lader sig let medrive