@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Sundhedsstatus – Ryg og Knæ

I blogindlægget fortalte jeg om at jeg måtte holde en måneds pause fra alt træning. Dem der kender mig ved at dette ikke gik fandens godt, det gjorde faktisk bare alt meget værre. En evigt dårlig ryg, besluttede sig for at blive rigtig slem og mit knæ, ja ok det blev så bedre…. så hellere et dårligt knæ tak!

Nå men siden da har den stået på fysioterapi og massage 1-2 gange i ugen, og det holder det også nede, altså lige ind til for nu knap 3 uger siden.

Efter en gang massage gav det et ordenligt knæk i ryggen, og vupti så røg jeg til kiropraktor med 3 forskudte ryghvirvler. Så nu står den på fys, mas og kiro eller kiromasfys lyder måske bedre :D. Satser da på at det på et eller andet tidspunkt bliver godt?

Knæet er da heller ikke en 100 % succes. De små gener der lå forud for lægens krav om en måneds pause, er så småt begyndt at vise sig igen, på trods af meget skånsomt løbeprogram og ingen hård belastning på knæet under træning.

Det var vist dagens selvmedlidenhed, i morgen hopper vi op på hesten igen og tager en løbetur…. det skal arbejdes væk (og når det ikke virker piver jeg til de flinke Falck folk)!!

5 kommentarer

  1. Ja, du må bare ud at løbe en marathon, så har knæet det godt igen 😛

    Om end heldigt nok, at arbejdet er så behjælpelig med kiremasfys (ny betegnelse, vi burde have i ordbogen).

    Svar på kommentaren
  2. Skrevet af Martin  d. 11/06/2008 kl 10:40

    Jo har skam også cyklet utroligt meget tidligere og har en semi-god racer stående i kælderende og ruste…

    Både min kære læge og fysioterapeut mener jo jeg sagtens burde kunne holde til at løbe, så længe man starter blødt ud, og det synes jeg selv 15 min 3 gange i ugen er.. Derudover cykler jeg selvfølgelig til og fra arbejde, og det belaster faktisk nogen gange mere end løb, når der er en stiv vestenvind. Men hvis det går helt galt må man jo hoppe på cyklen permanent, eller få den kikkertundersøgelse lægerne mener kunne være en god ide på et tidspunkt. Problemet for mig og cykling nu er jeg synes man skal cykle uendeligt længere (tidsmæssigt) end man skal løbe for at få resultater. Kan sagtens sætte mig i en time på en motionscykel og give fuld gas, og være mindre smadret end jeg ville være efter fx en halv times løb

    Svar på kommentaren
  3. Skrevet af Martin  d. 13/06/2008 kl 07:56

    @Daniel, ja jeg ryger også tit på en crosstrainer i motionscentret, og den hjælper også mig utroligt meget til at kunne klare løb.

    Det er også en lettere skæv ryg der er udgangspunkt for alle problemerne her, så det er jo herligt

    Svar på kommentaren

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*