Dette er en introduktion til phps FTP funktioner, jeg vil indledningsvist gennemgå hvordan du forbinder til en FTP server, henter en liste over filer i en mappe, uploader en fil og selvfølgelig hvordan du henter en fil.
Først og fremmeste skal vi forbinde til en FTP server, og herefter skal vi logge ind. Dette gøres ved at bruge funktionerne php:ftp_connect og php:ftp_login som det ses herunder:
1 2 3 4 5 6 |
<?php $ftp= @ftp_connect('side') or die('Kunne ikke skabe forbindelse'); //skab forbindelse if (!@ftp_login($ftp, 'brugernavn','password')) { //hvis vi ikke kan logge ind die('Kunne ikke logge ind - forkert brugernavn eller password'); } ?> |
Ovenstående kode skaber først en forbindelse til FTP serveren, eller stopper udførelsen af scriptet hvis forbindelsen ikke kunne åbnes. Herefter forsøger vi at logge ind med php:ftp_login, det ikke lykkedes stopper vi igen udførelsen af scriptet. Hvis koden ikke outputter noget er der skabt forbindelse til ftp serveren, og herefter kan vi udfører vores kommandoer.
Hent fil liste fra mappe
Når du ønsker at hente en liste over indholdet i en mappe, er der to funktioner der kan bruges, enten php:ftp_nlist eller php:ftp_rawlist. Førstnævnte returnerer et array med filnavnene, mens sidstnævnte returnerer et array med fuld ftp info omkring filen. Jeg foretrækker næsten altid nlist. For at hente listen over filer i rodmappen bruger vi ftp_nlist på følgende måde:
1 2 3 4 5 6 |
<?php $indhold= ftp_nlist($ftp, "."); //hent liste over indhold i den nuværende mappe foreach ($indhold as $fil) { //gennemløb arrayet echo $fil; //udskriv indholdet } ?> |
Upload af fil fra HTTP server til FTP server
Upload er lige så let som at hente en fil oversigt, her bruger vi bare funktionen php:ftp_put funktionen skal vidde hvilken fil den skal uploade og hvor til og om det skal være i Binary eller Ascii:
1 2 3 |
<?php ftp_put($ftp, '/lokal/sti/server/fil.ext', '/ftp/sti/fil.ext', FTP_BINARY); ?> |
Om du skal bruge FTP_BINARY eller FTP_ASCII kommer an på hvilken type fil du uploader. Som hovedregel, hvis du uploader andet end tekst skal du bruge FTP_BINARY, men hvis du fx uploader en HTML fil med JavaScript i, kan det også være nødvendigt at bruge FTP_BINARY.
BEMÆRK: Du kan ikke angive en fil på din lokale computer der skal uploades.
Hentning af fil fra FTP server til HTTP server
Hentning af filer sker ved at bruge php:ftp_get – som har næsten samme opbygning som php:ftp_put:
1 2 3 |
<?php $fil= ftp_get($ftp, '/lokal/sti/server/fil.ext', '/ftp/sti/fil.ext', FTP_BINARY); ?> |
Når du er færdig med at bruge ftp forbindelsen bør du kalde ftp_close($ftp) for at lukke denne.
Afsluttende bemærkninger
Dette var en kort gennemgang af de mest basale FTP funktioner, og jeg håber det gav mening.
Hvis du sidder og tænker "hvad kan jeg bruge dette til", så er der egentlig massere. Det kunne være man kørte en FTP server og ønskede at gøre nogle af disse filer tilgængelige via http også. Eller hvis du laver administrationssystemer som skal kunne uploade til flere forskellige servere.. osv osv. Jeg vil i den nærmeste fremtid skrive del 2 af denne tutorial som vil gennemgå lidt flere muligheder
Ganske fin gennemgang, som altid
Synes det er lækkert med alle de indbyggede funktioner, som der er i Php.
Havde været rart, hvis vi brugte det sprog på arbejde, var nemlig forleden ved at rette i noget ASP, men begyndte at skrive Php 😐
Link til seneste blogindlæg: Lidt godter til Photoshop, SEO og CSS
Takker,
ja, PHPs funktionaliteter er svære at hamle op med. Langt de fleste funktioner er jo nok nogen der er lavet netop fordi der har siddet en og tænkt… hvorfor skal det være så besværligt at gøre det..
Men du er da ved at være blevet lidt miljøskadet når du begynder at skrive PHP kode helt umotiveret 😀
Ahh ved nu ikke om jeg er skadet. Hellere det end ASP – det sprog kan jeg bare ikke holde ud.
Går næsten i baglås, når jeg ser det. Hvor jeg derimod godt selv kan lidt i Php
Link til seneste blogindlæg: Lidt godter til Photoshop, SEO og CSS
Hejsa.
Angående afsnittet “HENT FIL LISTE FRA MAPPE” – så får jeg en fejl, da jeg ikke har defineret $fil. Hvor skal jeg definere den? Og hvordan?
Hej Magnus,
$fil bør automatisk blive sat i foreach løkken hvor den gennemløber indholdet af $indhold
Hvis $indhold er tom, dvs mappen du har angivet enten er tom eller ikke eksisterer, så vil $fil være undefined hvis du prøver at udskrive den uden for foreach
Link til seneste blogindlæg: Blog opdatering – Modtag nye blogindlæg på e-mail helt gratis
Ahh okay. Jeg prøver lige igen.
Det virkede 😛
Men nu står jeg med et nyt problem.
Jeg har denne kode:
Når den så udskriver det hele, så kan jeg klikke på linket. Men den sender mig forkert afsted. Jeg kørte den vha. af localhost på min pc. Når jeg prøvede at komme i kontakt med min anden side, så ville den have at jeg skulle ind på http://localhost/www.minside.dk/minfil.jgp – hvordan kan jeg ordne det?
Pingback: Upload filer i PHP via FTP med cURL | Martin Nielsens nørdede tanker