@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

The Bourne Ultimatum

Var i går inde og se filmen The Bourne Ultimatium – sammen med en kammerat som også allerede har givet sin mening om filmen tilkende :)

The Bourne Ultimatium er 3. film i rækken om Jason Bourne, og endnu en gang er der massere af action og handling, absolut en god film. Denne gang jagter Bourne ultimativt efter sin fortid, og denne jagt er ikke hel ufarlig. Igennem filmen må han undgå diverse lejemordere og et hel hold af hemmelige agenter, som alle har et mål, dræb Bourne!. Jeg vil ikke afslører mere af handlingen her, dog vil jeg sige, at det nok er den Bourne film med fedest kamerastyring – det virker til tider som noget håndholdt skidt, men det hele er med til at gøre diverse kampscener mere realistiske. Filmen er fyldt med action scener, som biljagter og kampscener, men samtidig er der plads til historien og videreudviklingen af de forskellige roller.

The Bourne Ultimatum er lige som de to første film, baseret på Robert Ludlums triologi om Bourne. Udover denne triologi har Eric Van Lustbader skrevet yderligere to bøger om Bourne, så det bliver spændende og se om også disse skal til det store lærrede.

Alt i alt, er the Bourne Ultimatum en værdig afslutning på triologien, men samtidig efterlader den også plads til nye film hvis det skulle blive aktuelt.

Jeg vil give filmen 5/6 stjerner, da det er rart at se en film som ikke bare handler om hvem der kan lave de største eksplosioner!

Og selvfølgelig en lille teaser (international trailer)

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

1 kommentar

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*