@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

SQLyog super godt alternativ til PHPMyAdmin og muligvis den bedste MySQL Frontend

SQLyog er en frontend til MySQL, som gør det let at vedligeholde og udvikle MySQL databaser, og det er samtidig et super godt alternativ til phpMyAdmin.

De fleste kender nok til phpMyAdmin, da denne er den mest udbredte GUI til MySQL, og som oftest er den installeret på ens webhotel som standard. Det er også et udmærket værktøj, men efter 3 måneder med SQLyog på arbejde, kan jeg med 100 % sikkerhed sige, at dette værktøj slår phpMyAdmin med flere længder. SQLyog skal installeres på din PC, og er derfor noget hurtigere end phpMyAdmin, og efter min mening håndtere den større datamængder meget bedre.

SQLyog findes i en Enterprise version, som koster $97 eller små 500 danske kroner, samt i en community version, som er gratis at bruge, med begrænset funktionalitet. Efter min mening kan man sagtens nøjes med community versionen, som stadig er pakket med funktioner, som gør arbejdsdagen lettere.

Hvis man skal opsummere et par af de funktioner som gør SQLyog til et eminent værktøj, må det være:

  • Super hurtig
  • Connections til forskellige mysql servere i samme program
  • SQL Query tabs – mulighed for at udfører forskellige queries og beholde resultatet
  • Kopiring af tabeller mellem forskellige mysql servere
  • Import og eksport af store SQL Dumps
  • Mulighed for at gemme og loade SQL sætninger hurtigt

Det eneste negative (og det gælder kun community versionen) er, at ens host skal tillade connections igennem en URL og ikke bare localhost. Dette er som sagt kun i  community versionen, men igen flere og flere hosts åbner op for dette, fx Unoeuro.

Herunder ses et screenshot af SQLyog (Community edition)

Som det ses, er programmet delt op i 3 områder. Venstre kolonne er en oversigt over de tabeller der findes i databasen, og fungerer som en træstruktur, hvor de enkelte tabeller kan udvides, så man kan se hvilke felter der eksisterer i dem.

Højre kolonne er opdelt i to rækker, query vinduet, hvor du kan udfører queries, loade queries osv osv, og et resultat vindue, hvor data fra queries, samt hele tabellers indhold vises.

Alt i alt, vil jeg bare sige, dette er et super værktøj, og kan varmt anbefales

Links

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*