@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Chrome er noget lort, long live Firefox

Ok ok, måske er Chrome ikke direkte noget lort, men mangler har gjort at jeg alligevel er endt med krybe tilbage til Firefox, og heldig som jeg var ville Firefox gerne tage mig tilbage efter min lille Chrome affære.

For kort tid siden var jeg ellers fuldstændigt overbevist om at jeg aldrig ville vende tilbage til Firefox, skyerne var ekstra blå og følelsen af en hurtig browser var skøn. Sandheden er da også at jeg faktisk også bruger begge browsere ny, FF til arbejde og Chrome derhjemme.

Jeg mener stadig at Chrome er den bedste browser til almindeligt brug, dvs surf, men når det kommer til webudvikling er der simpelthen for store mangler i browseren.

Derfor er jeg nu tilbage på Firefox når det kommer til udvikling, og Chrome når jeg surfer derhjemme.

Derfor slår Firefox Chrome når det kommer til webudvikling

En af mine største problemer med at skifte til Chrome var mængden af udviddelser tilgængelige til Firefox vs antal til Chrome. I dag er der efterhånden addons til det meste i Chrome, men når det kommer til udviddelser inden for webudvikling samt seo så er Firefox stadig langt foran. Hvem kan fx leve uden Firebug og de udviddelser der så kommer til Firebug? Og hvad med de forskellige SEO værktøjer, ja der er begyndt at komme gode addons til Chrome på dette punkt, men slet ikke i samme stil.

Derudover har Chrome et par irriterende småting som bare gøre ens arbejde som udvikler besværligt.

Først og fremmest er Chromes “Vis kilde” så godt som ubrugelig, ja den viser flotte linienumre og det hele men. Prøv at sende en formular med POST afsted, og derefter “vis kilde” – du vil hurtigt opdage at dine data ikke bliver sendt med til vis kilde, dvs sidder du og fx tester output i hidden fields, ja så findes dette bare ikke. Grunden til dette er at Chrome ser bort fra kildekoden og forespørger siden igen når “vis kilde” kaldes. Dette betyder at POST data er pist borte… Helt ubrugeligt!

En anden ting jeg virkelig mangler er “Vis generert kildekode (enten via webdeveloper toolbar eller ctrl+a + vis markerings kildekode”. Arbejder man en smule med ajax så er det altså rart at kunne se hvad præcis dine scripts ændre/tilføjer/sletter i DOM.

Ja begge ovenstående ting kan ses hvis man går ind i Chromes udviklingsværktøjer, men skal man det 30 gange på en dag, ja så bliver det hurtigt irriterende, og da Chrome ikke har en “udvid alle” i sin DOM inspector, ja så bliver man hurtig træt af at fejlsøge i nestede elementer.

Konklusion

Ind til videre bruger jeg Firefox på arbejde, kan simpelthen ikke leve med de to ovenstående problemer. Derudover ville det være rart med en lille ekstra feature i Chrome. Man kan jo synkronisere sine bookmarks mellem flere computere, og dette er også super lækkert. Dog ville det være endnu bedre hvis man kunne vælge præcis hvad man ønskede at synkronisere. Jeg har fx en lang række bogmærker på min arbejdscomputer som jeg også bruger på min hjemmecomputer, men samtidig er der endnu flere på begge computere som kun bruges på den givne computer. Men Chrome vælger at synkronisere alt, så lige gyldigt hvor jeg sidder drukner jeg i bogmærker som jeg ellers kun har brug for når jeg sidder enten hjemme eller på arbejde.

6 kommentarer

  1. Skrevet af Jesper Skytte  d. 31/05/2010 kl 13:34

    Et indlæg som skrevet af min egen hånd – Chrome til hjemmebrug og daglig surf og FF til webudvikling – ingen tvivl om det!
    Dog er FireBug også kommet til Chrome – men kun i en absolut ubrugelig beta-udgave.

    Svar på kommentaren
  2. Jeg kunne ikke være mere enig, men savnet af hastighed er bare så stort, når man sidder med Firefox. Og især når man som jeg, har akkumuleret bookmarks i mange år efterhånden.

    Jeg glæder mig dog til Firefox 4, som har hovedfokus på netop performance og hastighed. Om den når Chrome er tvivlsomt, men kommer den tæt på, er jeg også glad. Jeg har anvendt Firefox siden 2004, så det var lige før det smagte af forræderi eller utroskab at foretrække Chrome. Nuvel, lad os se hvad FF4 bringer :-)

    Svar på kommentaren
  3. Jeg har det lige modsat. Jeg er skiftet fuldstændigt til Chrome – også til udvikling. Chromes indbyggede Developer Tools dækker stortset den brug jeg havde af Firebug og de fleste andre extensions har jeg også fundet erstatninger til :).

    Svar på kommentaren
  4. Det er sjove er faktisk, at jeg hovedsageligt bruger FF til udvikling, men derhjemme bruger jeg også FF – selvom det ikke handler om udvikling. Faktisk kun på Mac, jeg prøver at holde mig til Chrome – hvis muligt.

    Har dog netop lige prøvet at installere Firebug Lite til Chrome her på arbejde, og det fungerer da ret fint, synes jeg. Synes da også der er udvidelser til SEO til Chrome, men jeg er så ej heller en SEO-haj, så stiller nok ikke krav på dit niveau.

    Svar på kommentaren
  5. @Martin ja det bliver spændende med firefox 4 – hvis hastigheden kommer i nærheden af chrome så er jeg klar på at skifte over 100% igen.

    @Søren – sådan havde jeg det også i starten, men der er bare ting der er irriterende når man sidder med det hele dagen, specielt den med post data er en deal breaker for mig!

    @Michael, lidt sjovt – derhjemme er jeg 100% chrome , den smule udvikling jeg hygger mig med der kan jeg godt leve med de problemer chrome måtte komme med. Og ja der er efterhånden masser af seo addons osv, men synes ikke de når fx seoquake til sokkeholderne, og specielt ikke på måden de fungerer på. Synes også en ordentlig webdeveloper toolbar stadig mangler – Web Developer til firefox er jo fantastisk.

    Udover de nævnte ting i mit indlæg oplever jeg også at chrome opfører sig meget underligt nogengange, har fx oplevet at have 3 textareas med 5000 linier i hver, hvor chrome får blandet data sammen på en eller anden måde – kildekode viser ingen sammenblanding og ingen andre browsere havde samme problem. weird!

    Svar på kommentaren
  6. Det jeg finder mest irriterende ved Chrome er nærmere, hvordan plugins håndteres. Men igen så er jeg bare forvent med, at det hele er i en menulinier, hvor Chrome jo holder sig til det slanke look.

    Når alt kommer til alt, så ligger meget i ens vaner.

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Jesper Skytte Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*