@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Casino Royale

Fredag d. 24/11 havde filmen Casino Royale præmiere, og som alle fans skulle den jo ses. Dette blev dagen efter sammen med en kammerat. Dette bliver nok mere en samling tanker omkring filmen end et egentligt review.. eller også bliver det begge dele, lad os se hvor det fører hen :)

I filmen følger vi James Bond, på sin første mission. Dette starter med vi følger ham før han overhovedet har fået sin 00 status, men den er hurtigt opnået, da dette kun kræver to professionelle likvideringer, det kan man jo hurtigt klare. Bonds første mission som 00 agent, går ikke helt som planlagt, og her ser vi at Bond på dette tidspunkt ikke er den geniale udspekuleret og tænkende agent, men nærmere en hidsig prop med et ego på størrelse med Titanic, dette er genialt efter min mening!

Da missionen som sagt ikke går helt efter planen, må Bond klare sagerne uden hjælp for MI6, hvilket fører ham til Madagaskar, hvor vores alle sammens favorit Mads Mikkelsen (i rollen som den onde onde Le Chiffre) gør livet lidt mindre sjovt for Bond, hvad det indebære, ja det må du selv se når du får set filmen!

Der er selvfølgelig også en lækker Bond babe, denne gang spillet af Eva Green , og hun gør absolut ikke filmen dårligere, at se, tværtimod passer hun rigtigt godt ind i Bond babe genren, kold og kynisk, men lige så stille og roligt må hun jo varme op for Bonds charme, som dog endnu ikke er helt færdigudviklet.

Før filmen var min største frygt, som så mange andres, at Daniel Craig slet ikke var Bond materiale, jeg mener hvad skal et blond muskelbundt dog som James Bond? Bond er sofistikeret, tænkende osv osv, men en god gang hårfarve har åbenbart hjulpet en hel del, fordi Craig er faktisk forbavsende god i rollen som Bond. Filmen bliver selvfølgelig en anelse bedre pga Mads Mikkelsen, som efter min mening også passer rigtigt godt ind i rollen som den onde, og mindst lige så udspekuleret som en færdigudviklet James Bond, Le Chiffre.

Mads Mikkelsen i Casino royale

Som det kan læses, er jeg ret begejstret for filmen, den skildrer en udvikling fra starten hvor Bond går fra en actionpræget mand som styres af sit ego, til slut hvor det kan siges at den rigtige Bond er født, og han får da også lige fyret kendings linjen af til sidst.. "The name’s Bond… James Bond." Denne udvikling synes jeg er fed, og glæder mig til den næste film!

Ting der undrer mig

Filmen skal forestille, at foregå før de andre Bond film, så hvorfor:

  • Er den kolde krig slut – M siger "Christ, I miss the Cold War."
  • Er der henvisninger til 11 september
  • Er alle biler osv så moderne?

Det er sådan noget man lige tænker, huh over.. men det er som sådan fint nok, Casino Royale er en ny start på Bond sagaen og tvivler på den ville få mange med hvis den holdte sig inden for de originale rammer, men derfor kan man jo godt undre sig ikke sandt?

Alt i alt skal filmen ha 5/6 stjerner, og sådan er det bare!

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide