@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af X-Men Origins: Wolverine

X-men origins

X-Men Origins: Wolverine fortæller historien om Wolverine fra før vi ser ham i de 3 originale X-men film. Wolverine er efter min mening en af de mest spændende karakterer i X-Men universet, og derfor var det også med store forventninger jeg satte mig til rette i biografsædet.

Det er igen Hugh Jackman vi ser i rollen som Wolverine, og endnu engang virker han som skabt til at bære klør og store bakkenbarter. Filmen følger brødrene Wolverine og Sabretooth (Spillet af Liev Schreiber), som i 100 år har kæmpet side om side i diverse krige, men da William Stryker henvender sig til dem for at samle et specielt hold af mutanter, ender deres venskab brat.

Historien

Historien om hvordan Wolverine blev gjort næsten udødelig, ved at få indsprøjet super-metal omkring sit skelet, har vi allerede set i flashbacks i X-men filmene. Derfor er det især den foregående historie i filmen der er spændende, men på en eller anden måde, kan man nemt føle, at der kunne ha været mere af dette. Efter Wolverine er blevet forstærket går filmen over i ren action, og dette er selvfølgelig også at forvente, og de fleste af actionscenerne er også ganske fine.

Konklusion

X-Men Origins: Wolverine er på ingen måde dårlig. Det er en fin action film, men som stor fan af X-men trilogien (eller i hvert fald x1 og x2), ja så kan man nok godt blive en anelse skuffet. Filmen er dog stadig værd at se i biografen, og den vil sikkert også være at finde i film samlingen når den udkommer på dvd. Alt i alt 3½ ud af 6 stjerner herfra.

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*