@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af The Hangover – Tømmermænd i Vegas

The Hangover

Doug (Justin Bartha) skal giftes, Stus (Ed Helms) kæreste er en møgkælling, Alan (Zach Galifianakis) er dybt underlig og Phil (Bradley Cooper) har styr på det hele…. måske.

Vennerne Doug, Stu og Phill tager i The Hangover til Las Vegas i selskab med Dougs kommende svorger Alan, for at fejre Dougs fortstående bryllup med manerer.  Der skal uden tvivl være gang i den til Dougs Polterabend, gambling, druk, strippere, og måske også lidt stoffer, og selvfølgelig skal man bo i luksussuiten.

Festen er startet og på trods af at Alan er en anelse underlig regner gutterne med at få en fantastisk aften. Næste morgen er luksussuiten totalskadet og vennerne har tømmermænd som aldrig før og husker intet fra aftenen før, og lige så stille og roligt går det op for dem at der er et par ubesvaret spørgsmål…  Hvorfor er det lige de intet husker og hvorfor mangler Stu en af sine tænder, og har Phil været på sygehuset? Mere pressende er spørgsmålene hvorfor er der en tiger på badeværelset, en baby i skabet og hvor pokker er Doug blevet af??

Med mindre end 24 timer til Dougs bryllup må vennerne finde ham i en fart, og prøver desperat at finde ud af hvordan natten er forløbet.

Hylende morsom

Der er lavet et utal af film om polterabends der er gået over gevind, men the Hangover er alligevel lidt anderledes. Vi ser faktisk intet fra selve festen, men følger i stedet vennerne i deres jagt på sandheden om aftenen og svaret på det helt store spørgsmål: Hvor er Doug?

Filmen er utrolig simpel og til tider også ret plat, men hold kæft den er morsom. I takt med aftenens begivenheder afsløres og bliver mere og mere absurde, bliver filmen stort set bare sjovere og sjovere. En stjålen politibil, en tiger, en stripper og en baby, ja der har helt sikkert været gang i den, måske endda lidt for meget gang i den.

The Hangover er en førsteklasses komedie, en af de film der forsøger at være hylende morsom fra start til slut, og hvor det rent faktisk lykkes. Der er selvfølgelig en morale i filmen, men den bliver aldrig overskyggende, og det er tydeligt at filmen primært sigter efter at være sjov. Skuespillet er også helt genialt, specielt forholdsvis ukendte Zach Galifianakis, klarer rollen som den små-underlige svorger Alan rigtigt godt.

The Hangover kan varmt anbefales hvis du har brug for et godt grin. Som komedie er det den bedste jeg har set i lang lang tid, og det er helt sikkert en film der også finder vej til DVD samlingen når vi kommer der til!

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Trailer til The Hangover

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 5 ud af 6
starstarstarstarstarstar

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide