@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Anmeldelse af actionfilmen Wanted

I fredags blev det til en tur i biografen med kæresten. Valget af film var lidt af en satsning, nemlig Wanted – en film som absolut kunne floppe totalt eller være ganske underholdende.

Fra kedeligt liv til international lejemorder

Wesley (James McAvoy) lever et ganske gråt og kedeligt liv, med et kedeligt kontor job. Wesley må tage angstpiller bare for at komme igennem en almindelig arbejdsdag, og samtidig er Wesleys kæreste ham utro med hans bedste ven – og det værste… Wesley ved det, men har det ikke i ham at gøre noget ved det.

En dag ændres det hele dog. Ud af det blå dukker sexede Fox (Angelina Jolie) op, og fortæller Wesley at hans skæbne i virkeligheden er at være en toptrænet lejemorder med helt specielle evner. Efter et par angstanfald eller 10, beslutter Wesley sig for, at dette liv alligevel lyder lidt mere spændende end 8-16 jobbet som kontornusser. Et eventyr af størrelse er begyndt for Wesley, men ikke alt er som han tror….

Action uden tanke

Wanted er helt klart en af de her actionfilm hvor man skal slå hjernen 110% fra, og ellers bare nyde eksplosionerne og skudduellerne. Hvis man ikke er i stand til det, får man en film som man absolut ikke vil bryde sig om.

Den store mængde action i filmen bliver godt hjulpet på vej af humor som gør filmen en del mere værd at se.

Konklusion

Efter filmen var jeg ikke helt sikker på om jeg synes det var god eller dårlig, men når den er kommet lidt på afstand synes jeg faktisk den var ganske underholdende. Den får 4/6 fra mig, men det afhænger helt klart af om du er i stand til at slå hjernen fra, det er absolut ikke en dyb film, og det prøver den heller ikke på noget tidspunkt at værre. Kunne du lide Shoot’Em up, skal Wanted nok være noget for dig. Alt i alt en rigtig fin popcorn film, som sagtens kan ses i biografen, og helt sikkert også finder vej til min dvd samling når den tid kommer.

Trailer

Links

 

 

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 4 ud af 6
starstarstarstarstarstar

Skriv en kommentar

Krævede felter er markeret med *.

*