@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

Aliens vs. Predator – Requiem (AVPR)

Selvom det efterhånden er en ugestid siden vi så denne film, tænkte jeg jeg hellere måtte få skrevet en mini-anmeldelse af den.

I Alien Vs. Predator så vi hvordan Predators brugte jorden som testgrund for deres  mandomsprøve, og til slut i filmen så vi at en af de døde Predators var blevet rugemor for en Alien. Dette er her Alien Vs. Predator – Requiem (AVPR)tager over. Resultatet af en Alien der bliver udruget inde i en Predator er selvfølgelig en Predalien (en krydsning mellem en predator og en alien). Normalt er aliens nogle ondskabsfulde væsner som alt andet lige er ret sejlivet, men en krydsning mellem de to racer gør kun væsenet endnu mere ondskabsfuldt og sejlivet. Rumskibet hvor denne alien kommer frem styrter selvfølgelig ned på jorden, og denne gang går det ud over en lille provinsby i USA. Predators kan selvfølgelig ikke lade deres eksistens blive kendt på jorden, og sender derfor en af deres mest nasty krigere for at rydde op, og herefter går den vilde jagt mellem de to racer, og det går ikke stille for sig. Undervejs bliver alt hvad der står i vejen selvfølgelig udryddet.

Filmen er absolut ikke en storfilm, men trods alt god SciFi/Action underholdning. Etteren havde et meget stort problem, idet man havde valgt, at den skulle være tilladt for alle. Dette betød at der ikke var noget blod at spore. Dette gør AVPR bod på, der bliver ikke sparet på teater blodet nogen steder, og det gør filmen en tand mere troværdig i forhold til de to originale film-franchises. I filmen fik vi endelig lidt mere at se omkring Predators (Lidt flere våben, og deres verden), absolut noget som jeg gerne så noget mere af i en kommende film.

Filmen er måske nok fyldt med dum-smarte bemærkninger og en flosset handling, men den byder alligevel på noget, og slutningen er faktisk gangske fin, omend den selvfølgelig lægger op til en fortsættelse. I slutningen ser man et firma og en forretningskvinde som man må formode er det velkendte Weyland-Yutani firma fra de originale Alien film, og hvis dette er tilfælde, ja så er vi da på vej mod noget ganske spændende.

Alt i alt vil jeg give filmen 3/4 stjerner ud af 6, da jeg mener det var ganske fin underholdning, men som sagt ingen storfilm. Se den hvis du er ude efter noget ganske fin SciFi action, og ellers undlad at se den :)

Samlet bedømmelse

Martin Nielsen giver den: 3 ud af 4
starstarstarstar

2 kommentarer

  1. Skrevet af Martin  d. 30/04/2008 kl 06:48

    Heh den blev måske lidt længere 😀 – men der skulle jo ske lidt her heh. Jeps vi er vist ganske enige, må til at være lidt hurtigere med mine anmeldelser hehe

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Michael Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide