@codenerd på twitter Mit seneste tweet:

5 Timer i selskab med Martin Thorborg, Mikkel Demib og Sebastian Gullak

I forbindelse med arbejde var jeg i dag til foredraget Sælg Mere på Nettet med Martin Thorborg, Mikkel Demib og Sebastian Gullak.

Arbejder du med E-handel bør disse navne ikke være ukendte for dig, men kort fortalt, Martin Thorborg regnes af mange for at være danmarks førende internet pioner og e-købmand, mens Mikkel Demib er SEO Guru og Sebastian Gullak er ekspert i Adwords og har skrevet en bog om dette. Folk var mødt talstærkt op til foredraget her i det midtjyske (udsolgt), men sådan er det vist generelt altid når danmarks kloge hoveder holder foredrag.

Sebastian Gullak startede ud med at snakke om Adwords (Primært) i en times tid. For mange af de fremmødte var der helt sikkert noget at hente, men når man som virksomhed allerede arbejder systematisk med adwords var der ikke så meget nyt at hente, og Sebastian Gullak virker helt ærligt lidt tør i det. Ikke nok med at foredraget foregik på ens tidligere uddannelsessted, så lød Gullak også som en universitetsprofessor til tider.

Mikkel Demib tog over, og der var straks noget mere liv i ham. Han fortalte vidt og bredt omkring SEO, og det var rigtigt spændende.

Afslutningsvis gik Martin Thorborg på. Thorborg brænder virkelig for det han snakker om, og er både energisk og teatralsk i hans fremførelse af pointer. Hvis du har læst bogen E-pusher 2.0, ja så siger Thorborg ikke rigtigt noget nyt, men måden han siger det på, og muligheden for at stille spørgsmål er det hele værd.

Thorborg og Demib håndterede spørgsmål samlet, og det gik rigtigt godt, der var mange spørgsmål fra salen, og flere blev efter foredraget var slut også for at snakke med Thorborg, og det var selvom foredraget gik godt en time over tid!

9 kommentarer

  1. Ville vildt gerne have været med til arrangementet. Det lyder til at have været et super arrangement, med nogle meget inspirerende foredragsholdere.
    Har dog gang i en afsluttende hovedopgave for tiden, så det er svært at afsætte en helt dag, desværre…

    Svar på kommentaren
  2. Skrevet af Martin  d. 03/05/2008 kl 10:41

    Det var bestemt spændende, og i hvert fald de 2 var meget inspirerende, Gullak kunne til tider beskyldes for at gøre Adwords mere kompliceret end det er, måske for at få folk til at købe hans bog

    Svar på kommentaren
  3. hehe… jeg må da vist hellere se at få smidt nogle sjove billeder og lidt andet grafisk ind, så det ikke blir så professor-tørt som du siger her :)

    Og vedr. kompleksitet Martin – jeg siger ikke at det er Rocket-Science. Men erfaringsmæssigt ved jeg, at der ér stor forskel på, om man arbejder indgående med systemet, og benytter de avancerede muligheder (også vedr. integration med landing-page, databaser m.m.) som systemet tilbyder, og man kan finde på ved at være lidt kreativ (og her kan mener jeg STORE forskelle i Return on Adspend og effekt).

    Du kan helt sikkert godt komme 80% af vejen, uden at det kræver lidt mere end et par uger at sætte sig ind i systemet – men at komme 100% ind i systemet, kræver tid og erfaring. Og overordnet set, handle det også om generel markedsførings og brugeradfærds kendskab. lige som der er en videnskab bag at være "tekstforfatter" og skrive "persuasive webcopywrite". For det utrænede øje, er der muligvis ingen forskel, men det kan ses på bundlinien.

    Ps. jeg har pt. ikke solgt én eneste bog, men givet den gratis ud til interesserede – så det er i hvert fald ikke et salgstrick 😉

    God feedback ellers.
    Cheerio

    Svar på kommentaren
  4. Skrevet af Martin  d. 26/05/2008 kl 16:03

    Hehe, ja måske lidt hårde ord, og du har jo 100% ret i det er de sidste 20% der trækker tænder ud. Grunden til kommentaren omkring det kom var at flere virkede direkte forvirret efter foredraget, der var rigtigt mange som aldrig havde rørt ved adwords før, og tror de blev lidt "bange".

    Er selv universitetsudannet så tørt er et vidt begreb, og man bliver nok altid lidt mere tør, når man er i selskab med Demib og Thorborg.

    Imponeret over kommentar her på min lille ubetydelige blog :-) men velkommen til heh

    Svar på kommentaren
  5. Skrevet af Mikkel  d. 08/03/2010 kl 18:38

    Jeg har før hørt både deMib og Thorborg tale. De to tilsammen er et væld af oplysninger, som man kan bruge til noget konstruktivt!

    Har købt de herres føromtalte bøger, og lur mig om det har været i min fordel. Jeg har fået så meget input live såvel som bogligt fra disse herrer, at jeg nu selv med ro og mag kan kalde med semmi SEO ekspert.

    Hvis disse to herrer igen mødes til et arrangement omkring København, vil jeg atter deltage – omend selvom det koster penge. Det er alle penge værd!

    Til slut: Martin Nielsen; Har luret mange små tricks af som du bruger, skriver om. Du er sandelig også en ekspert indenfor området, som man bør tage hatten af for.

    Mvh. Mikkel

    Svar på kommentaren

Leave a Reply to Martin Cancel reply

Krævede felter er markeret med *.

*


Dansk Foe Guide